23948sdkhjf

Kranfirma vil være førende i Danmark: Skifter direktør og bestyrelsesformand

De strategiske organisationsændringer skal ruste Nordic Crane til yderligere vækst i Norden

Den store kranvirksomhed, Nordic Crane, tog sidste år første skridt ind på det danske marked med opkøbet af 70 pct. af danske Kran-Kompagniet. Samtidig lød det ambitiøst, at selskabet satsede på at blive markedsledende i Danmark.

Nu sker der så flere ændring i toppen af krankæmpen.

Morten-Heli Hansen tiltrådte den 15. februar som ny adm. direktør i Nordic Crane. Han er uddannet økonom fra Copenhagen Business School og har de seneste 12 år været leder af Nordic Crane i Sverige. Nu udvides Morten-Heli Hansens rolle fra at være direktør for den svenske forretning til hele Norden.

Selv samme Morten Heli-Hansen kom nærmere, hvad Nordic Crane vil satse på, i forbindelse med købet af Kran-Kompagniet. 

- Vi er stærkest på store projekter. Vi kommer helt klart til at lægge billet ind på de helt store projekter i Danmark, siger han og peger på, at der skal ansættes flere folk til både kontoret og betjeningen af kranerne, sagde han dengang til Licitationen.

Formandsposten bliver i familien

Derudover tiltræder adm. direktør for Kynningsrud-gruppen og tredje generation af Kynningsrud-familien, Pål Kynningsrud, som bestyrelsesformand for Nordic Crane.

Nordic Crane er en del af Kynningsrud-gruppen, som har hovedkontor i Halden, Norge, og har i dag aktiviteter inden for forretningsområderne kran, ejendom, byggeri og boligudvikling. Harald Kynningsrud, der overtog forretningen i 1970 fra sin far, Bjarne Kynningsrud, giver dermed posten som bestyrelsesformand videre, men fortsætter i bestyrelsen for Nordic Crane som bestyrelsesmedlem.

Yderligere styrker Nordic Crane deres Heavy Lift-afdeling med nyansættelsen af Paul Karlsen som afdelingsleder. Heavy Lift-afdelingen udfører ingeniørarbejde og særligt omfattende opgaver med store larvekraner, avancerede løftesystemer og selvkørende trailere (SPMT), og Paul Karlsen kommer til krankoncernen med stor international erfaring fra projekter, der involverer løft og flytning af store konstruktioner med vægt op til flere tusinde tons.

Nordic Crane

Nordic Crane, der blev etableret i Norge med historie tilbage fra 1946, er i dag blandt de førende inden for mobilkraner, lastbilkraner og transporttjenester med over 350 maskiner og 400 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige. 

Danske Kran-Kompagniet solgte i juni 2022 70 pct. af virksomheden til Nordic Crane.

Kilde: Nordic Crane

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109