23948sdkhjf

Sætter rekord i opkøbsår: Stor tegnestue løfter toplinjen med 60 procent

Efter at være vokset til tæt ved dobbelt størrelse har Aart Architects topfolk fokus på at fastholde positionen i branchen

Med en omsætning på godt 239 mio. kr. vokser arkitektfirmaet Aarts toplinje med hele 60 pct. sammenlignet med det foregående regnskabsår. Det fremgår af en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.

Arkitektvirksomheden melder samtidig om positive resultater i alle datterselskaber.

Med afsæt i 2022 og årets aktivitetsniveau og investeringer har vi et fornuftigt udgangspunkt for det kommende år, hvor vi er rustet til at imødekomme kundernes og samfundets krav inden for privat og offentligt byggeri i de skandinaviske velfærdssamfund Torben Skovbjerg, adm. direktør i Aart Architects

Samlet set lander Aarts resultat for året på 5,6 mio. kr. før skat i et år, der med firmaets ord ” har været præget af store investeringer.” Der er da også tal om en mærkbar tilbagegang fra resultatet før skat på 9,3 mio. kr. i 2021/21.

– Det er blevet hårdere at tjene penge, men resultatet afspejler, at vi i et år med både store investeringer og i et svært marked, har haft en relativt høj tilgang af nye projekter og kontrakter i både den offentlige og private sektor, siger Torben Skovbjerg, medstifter og adm. direktør i Aart, i pressemeddelelsen

Aart tæller i dag cirka 320 medarbejdere mod 180, da årsrapporten for 2020/21 blev præsenteret. De mange ansatte er fordelt på seks kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm.

Opkøb og investeringer

Tallene er præget af flere store nyinvesteringer med opkøbet af arkitektvirksomheden Mangor & Nagel i april 2022 som en hovedbegivenhed. Alene i dette regnskabsår har opkøbet betydet et bidrag på cirka 50 mio. kr. i omsætning. Opkøbet og den efterfølgende integration af Mangor & Nagel har også krævet en ekstra indsats og økonomi.

På tværs af hele virksomheden har man igangsat en række nye strategiske tiltag.

– Vi har iværksat flere strategiske indsatser for at styrke vores organisation og rådgivningsydelser inden for den grønne omstilling. Blandt andet inden for LCA-beregninger og effektbaseret rådgivning - initiativer, som vi nu begynder at høste frugterne af, siger Torben Skovbjerg.

I starten af 2022 blev Aart Designers også en del af koncernen, og udgør nu et selvstændigt datterselskab i organisationen.

Samtidig er Aarts afdelinger i København, Oslo og Stockholm flyttet til nyere og større lokaler.

Ny strategi på vej

I løbet af 2023 vil Aart præsentere en ny udgave af forretningsstrategien 'Redefining ArchitectureTM', som skal udfolde mulighederne i den samlede koncern.

Derudover vil fokus været på at fastholde positionen i branchen som selvstændig, førende rådgiver inden for effektbaseret arkitektur på tværs af Skandinavien.

– Med afsæt i 2022 og årets aktivitetsniveau og investeringer har vi et fornuftigt udgangspunkt for det kommende år, hvor vi er rustet til at imødekomme kundernes og samfundets krav inden for privat og offentligt byggeri i de skandinaviske velfærdssamfund, siger Torben Skovbjerg og fortsætter:

– Samtidig er det med en vis spænding, at vi ser ind i 2023, hvor vi forventer større usikkerhed på en række segmenter og markeder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103