23948sdkhjf

11 millioner over udbudspris - lokal investor køber stort areal i kommende Aalborg-kvarter

Lokalplanen giver plads til 38.000 kvm boliger og erhverv

Et vigtigt skridt er taget mod udviklingen af erhvervsområdet Hjulmagerkvarteret centralt i Aalborg til et moderne bykvarter.

Det familieejede udviklings- og investeringsselskab Stella5 har netop købt et 23.000 kvm stort areal, som er navngivet Åparkkvarteret, i den nordlige del af Hjulmagerkvarteret. Arealet kan - ud fra den gældende kommuneplan - bebygges med boliger og erhverv med op til 38.000 kvm etageareal. 

Åparkkvarteret afgrænses mod syd af det kommende grønne åndehul, Åparken, og mod nord af Jyllandsgade, der på den aktuelle strækning byder på den længste perron for den kommende Plusbus, Aalborgs fremtidige hurtigbusforbindelse.

Farvel til industri, goddag til arkitektonisk markør

I mange år har Åparkkvarteret været et erhvervsområde, og det spiller en væsentlig rolle som en del af den samlede udvikling af det cirka 235.000 kvm store Hjulmagerkvarteret, hvor den “tunge” industri på sigt skal udflyttes. Kvarteret er nabo til Godsbanearealet, hvor boliger og erhverv i de seneste år er skudt op i området med tydelige referencer til fortidens funktioner, blandt andet med bevaring af gamle jernbanesveller.

Fra Aalborg Kommune lød det i sensommeren 2021, da udbuddet blev præsenteret for omverdenen, at området skala have "en tydelig arkitektonisk markør" i form af en bygning med en markant arkitektur. Bygningen skal fungere som et pejlemærke og markere indgangen til området samt forbindelsen til parken Karolinelund og videre mod Aalborgs havnearealer.

Nu skal der i samarbejde med køber, udarbejdes en ny lokalplan for området, der blandt andet skal sikre en høj bygningskvalitet.

– Med salget af Åparkkvarteret kan vi nu – sammen med køber - komme videre med udviklingen af området, der både byder på attraktive omgivelser og rige muligheder for at udvikle et spændende nyt bykvarter, udtaler rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen i en pressemeddelelse om salget.

Én brik i nyt 235.000 kvm kvarter

Åparkkvarteret udgør den nordlige del af Hjulmagerkvarteret, et nyt 235.000 kvm byudviklingsområde midt i Aalborg.

Hele dette kvarter gennemgår i løbet af de kommende år en omfattende udvikling, hvor boliger, erhverv, grønne områder og infrastruktur kommer til at gå op i en højere enhed.

Kilde: Aalborg Kommune

11 millioner over udbudsprisen

Sælger af arealet er Aalborg Kommune, som præsenterede det offentlige udbud i sensommeren 2021.

Og prisen er landet en del over udbudsprisen. Arealet var udbudt til salg med en mindstepris på 75 mio. kr., men salgsprisen er 86,25 mio. kr.

I Åparkkvarteret er der i dag en række lejemål, hvor Stella5 indtræder som udlejer i de eksisterende lejemål.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156