23948sdkhjf

7.400 kvm byggeri på garderkaserne bliver LM Bygs første projekt for Forsvaret

Entreprenørselskabet LM Byg har sat sin underskrift på et nyt projekt, og opgaven lyder på opførslen af 7.400 kvm nye faciliteter til mandskab og materiel på Garderkasernen i Høvelte nord for København. 

Der er tale om det første projekt, som LM Byg udfører for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, skriver entreprenørselskabet i en pressemeddelelse. 

– Forsvaret varetager Danmarks sikkerhed, og det er en stor motivation for hele teamet, at vores håndværk og kernekompetencer indenfor råhuse vil bidrage til Forsvarets ambition om at skabe de bedste rammer for kasernens ansatte, siger Frank Aarslew-Jensen, adm. direktør i LM Byg, i pressemeddelelsen.

Byggeriet sker som led i en større national plan om at modernisere Forsvarets tjenestesteder, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennemfører frem mod 2024. Målet er at skabe mere tidssvarende rammer for soldaterne og deres køretøjer samt sikre et godt arbejdsmiljø.

I alt indeholder moderniseringsplanen 32 bygge- og anlægsprojekter på garager, værksteder og mandskabsbygninger på ni af hærens tjenestesteder i hele landet, og moderniseringsplanen er et af de største byggeanlægsprojekter i Hærens historie.

De indledende anlægsarbejder på Garderkasernen i Høvelte påbegyndes efter planen til januar 2023.

Byggeriet starter i januar 2023 og forventes at være færdigt i 2024.

Udvidelsen på Garderkasernen i Høvelte

Opgaven på Garderkasernen i Høvelte omhandler opførslen af et værksted, to garager samt mandskabsfaciliteter med bad og omklædning på i alt 7.400 kvm.

LM Byg er hovedentreprenør på opgaven, og det er første gang, at råhusentreprenøren udfører en opgave for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Projektet er en del af en større national plan, hvor Forsvarets faciliteter moderniseres gennem renovering op opførsel af nye bygninger. Dette sker for at skabe bedre rammer for Forsvarets ansatte. Moderniseringsprojektet er et af de største byggeanlægsprojekter i Hærens historie.

Garderkasernen i Høvelte har været øvelsesterræn for Forsvaret i over 100 år og er i dag arbejdsplads og uddannelsessted for omkring 1.200 mennesker, herunder civile, værnepligtige og professionelle soldater.

Kilde: LM Byg

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187