23948sdkhjf

Næste generation tager over i anlægsgartner

Hos anlægsgartnerfirmaet KS Treecare i Greve har ejerleder Kim Poulsen og sønnen Nikolaj Baron kørt parløb de seneste 12 år. Og de seneste fire år har de haft fokus på at opnå vækst for at gøre klar til et generationsskifte. Det gennemføres nu.

Det skriver anlægsgartneren i en pressemeddelelse.

På papiret er det fortsat 58-årige Kim Poulsen, der er direktør og ejer af KS Treecare. Men fra årsskiftet tager sønnen Nikolaj Baron over, både som anden generations ejer af virksomheden og som direktør:

– De seneste tre år har vi arbejdet målrettet på at gøre KS Treecare så stor og veldrevet, at virksomhedens overskud kan finansiere Nikolajs overtagelse af butikken, siger Kim Poulsen i pressemeddelelsen.

Kort om virksomheden og generationsskiftet

  • KS Tree Care blev etableret for 22 år siden af Kim Poulsen og en tidligere partner. 
  • Virksomheden beskæftiger sig med træpleje og grøn pleje - herunder beskæring og fældning af træer, stubfræsning og fjernelse af bjørneklo samt træplantning, etablering af grønne arealer og landskabspleje.
  • Nikolaj Baron overtager KS Tree Care og får titel af direktør medio 2023
  • Han køber sin far Kim Poulsen ud af virksomheden med et gældsbrev, og virksomhedens overskud de kommende år betaler af på gælden. Hvor lang tid det tager afhænger af den endelige pris for virksomheden og kommende overskud
  • Kim Poulsen fortsætter som ansat i virksomheden

De seneste tre år er bruttofortjenesten vokset med 46 pct., overskuddet er vokset med 58 pct., og virksomhedens medarbejderstab er vokset fra 13 til 18 fuldtidsansatte.

– Nikolaj har allerede fungeret som driftsleder i KS Treecare gennem halvandet år. Det er ham, der styrer virksomhedens drift, har kontakten med de faste kunder og dialogen med medarbejderne, siger Kim Poulsen. Han har selv sluppet håndtaget på den daglige drift og koncentrerer i stedet om relationer og salgsarbejde.

Spørger man den kommende ejer og direktør, er kursen for fremtiden klar: KS Treecare skal være de største og bedste inden for træfældning og træpleje. Flere opgaver med vedligeholdelse af grønne arealer skal vindes, og væksten skal fastholdes.

KS Treecare har allerede en solid kundebase af anlægsgartnere, andelsboligforeninger, boligselskaber, entreprenører, grundejerforeninger, kommuner, landskabsarkitekter, menighedsråd, kirkegårde, private, virksomheder og offentlige kunder – blandt disse er også Glyptoteket, Naturhistorisk Museum, Louisiana og Dyrehavsbakken.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094