23948sdkhjf

God start for det genfødte Jysk Råhusmontage

Seks måneder efter opstarten i et nyt selskab kan Jysk Råhusmontage melde om nye ordrer og stigende beskæftigelse.
Den 23. januar i år gik Jysk Råhusmontage & Specialpuds A/S i Vejen konkurs. Tre dage senere stiftede Skjoldbjergvej Invest A/S et nyt selskab med navnet JRMOSP A/S med det formål at videreføre den sunde del af Jysk Råhusmontage & Specialpuds.

Blandt andet ansatte man de tidligere direktører Carsten Rasmussen og Henning Jespersen sammen med en stor del af medarbejderne. Efterfølgende skiftede JRMOSP navn til Jysk Råhusmontage, og i dag har selskabet været i drift i seks måneder.

- Opstarten har været meget hektisk, idet en hel del projekter skulle videreføres fra boet til mindst mulig ulempe for kunderne. Samtidig skulle der etableres en helt ny organisation med dertilhørende IT-systemer og forretningsprocesser. For eksempel har vi valgt at kreditforsikre alle kunder for at undgå at komme i den situation, som væltede det tidligere selskab, forklarer direktør Søren Andersen, og fortsætter:

- Det har langt hen ad vejen kunnet lade sig gøre uden de store problemer - kun et par enkelte kunder har ikke kunnet forsikres, men det har der også kunnet findes en løsning på.

Søger ny afdelingsleder
Opstarten bød også på en flytning fra lokalerne i Vejen til et nyt kontor i Vorbasse, hvor Skjoldbjergvej Invest blandt andet huser selskaberne Vandfax, der udfører brøndboring og grundvandssænkning og Geodrilling, der etablerer lodret jordvarme.

Og Søren Andersen kan samtidig melde om en god start for det nye selskab, hvor antallet af ansatte allerede er steget fra 28 til 40 i forbindelse med, at virksomheden har fået en række nye ordrer.

Til gengæld kommer han snart til at sige farvel til Carsten Rasmussen, der i slutningen af maj valgte at takke ja til en stilling som projektchef hos H+H, og derfor fratræder han sin stilling som afdelingsleder hos Jysk Råhusmontage den 1. september.

- Vi ser selvfølgelig frem til et fortsat godt samarbejde med Carsten Rasmussen også efter 1. september og leder for øjeblikket med lys og lygte efter en kvalificeret afdelingsleder til at overtage og videreudvikle afdelingerne for porebeton og puds, siger Søren Andersen.

- Med forventningen om at finde en kvalificeret afløser for Carsten Rasmussen har de første seks måneder forstærket troen på, at det nye Jysk Råhusmontage også fremadrettet vil være i stand til at hjælpe kunderne med projekter indenfor betonelementmontage, porebeton og puds, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094