23948sdkhjf

Familieejede totalentreprenør færdig med ny etape i Silkeborgs New York-bydel

I efteråret 2021 afsluttede AP Ejendomme første boligetape af byudviklingsprojektet Søtorvet centralt i Silkeborg, og nu er anden etape netop blevet afleveret af totalentreprenøren NRE Denmark til AP Ejendomme. 

Dermed står i alt 60 nye svanemærkede boliger klar på Søtorvet, hvor AP Ejendomme opfører i alt 286 boliger. 33 af de nye boliger er ejerboliger, mens de sidste 27 er lejeboliger.

Det skriver AP Pension i en pressemeddelelse.

Fra totalentreprenøren NRE Denmark, der fra starten har stået for opførelsen af AP Ejendommes projekt på Søtorvet, lyder tilfredse toner om afleveringen af anden etape af byudviklingsprojektet. 

Inspiration fra New York

Søtrovet-området med boliger, detailhandel, erhverv har også en hævet grøn bypark inspireret af New York High Line, en bypark etableret på et gammelt jernbanespor.

– Det er et spændende og ambitiøst projekt, som AP Ejendomme opfører på Søtorvet, og vi er glade for, at vi kan stå for realiseringen af boligområdet, siger Jacob Eiskjær Olesen, adm. direktør i NRE Denmark, i pressemeddelelsen. 

Beboerne i de nyopførte boliger bor i centrum af Silkeborg med naturen lige uden for døren. Ved første etape, der blev indviet i efteråret 2021, stod 76 lejeboliger og 37 ejerboliger klar til indflytning, mens første del af den offentlige bypark blev indviet i november 2021.

De nye lejere og ejere kunne flytte ind fra den 1. marts.

Opførelsen af Søtorvet er efter planen endeligt afsluttet i løbet af 2024. I alt er fem ud af otte boligtårne nu opført.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142