23948sdkhjf

Coop skyder 2022 i gang med grundkøb – forventer at handle for en milliard

I januar købte Coop en 64.000 kvm stor grund i Nørresundby til 114 mio. kr., hvor der er byggeplaner for 10 butikker, og i sidste uge indgik selskabet en aftale salg af 11 ejendomme. Dermed er Coop Ejendommes plan for 2022 for alvor skudt i gang, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ejendomsstrategien har til formål at udvikle butiksnettet. Målet er at sikre de mest attraktive placeringer og give kæderne de bedste forudsætninger for at konkurrere, samt øge den samlede værdi af Coops ejendomsportefølje, fortæller ejendomsdirektør Flemming Møller Hansen: 

– Hvis vi kan bygge et butikscenter, så der kommer til at ligge andre typer af butikker rundt om en af vores dagligvarebutikker eller varehuse, så styrker vi både den lokale handel og kundestrømmen i vores butikker, siger han i pressemeddelelsen.

Ejendomshandler for en milliard 

I øjeblikket er der primært fokus på at optimere og udvikle butiksnettet til Coops nye discountkæde Coop 365discount. I løbet af 2022 er målet at åbne cirka 10 butikker om måneden - en investering på cirka 200 mio. kr. i år - har kæden tidligere oplyst. Som en del af strategien solgte Coop i 2021 ejendomme for 460 mio. kr. og indgik aftaler om køb af ejendomme for 480 mio. kr. 

Samlet set har Coop fra 2019 til 2021 købt ejendomme for mere end to mia. kr., for eksempel Odense Erhvervspark til 650 mio. kr., ejendommen Nørrebro Aps i København til 350 mio. kr. og et halvt hundrede mindre ejendomme fordelt rundt omkring i landet, fortæller Flemming Møller Hansen.

I løbet af 2022 regner Coop med at handle ejendomme til en samlet værdi af godt én mia. kr.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14