23948sdkhjf

COWI sparer penge og CO2 på ventilationsdrift med hjælp fra Halton A/S

Ved COWIs kontor i Lyngby sidder et ventilationssystem fra Halton, der sparer mange penge på bundlinjen. Samtidig giver det virksomheden en grønnere profil.

Michael Hansen er Specialist i afdelingen Procurement and Facility Management i COWI. Han fortæller om virksomhedens samarbejde med ventilationsspecialisten Halton A/S:

”Vi samarbejder med Halton, da de står for vores emhætter i kantinekøkkenet i Lyngby,” siger han og uddyber:

”Vi får løbende service, og samarbejdet kører. Dvs. M.A.R.V.E.L.-systemet suger ud og regulerer luftmængden efter hvor stor belastningen er i køkkenet. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, for der er aldrig noget bøvl. Halton kommer og servicerer systemet hver tredje måned, og vi har ingen driftsforstyrrelser haft,” fortæller Michael Hansen.

Energieffektiv emhætte

M.A.R.V.E.L.-systemet sørger desuden for en årlig estimeret besparelse på ca. 44.000 kr. for ventilatordrift og luftbehandling. Det skal ses i sammenhæng med, at driftstiden er relativt kort - mellem 00 og 15 på hverdage i køkkenet i Lyngby.

Serviceansvarlig i Halton, Rune Overgaard, fortæller, at fordelen ved at handle med Halton i høj grad er, at de er med hele vejen. ”Dvs. vi er der fra den spæde projektstart til levering og installation, og vi er der også til at servicere anlægget efterfølgende. Vi leverer en funktionsgaranti. Hvis der opstår problemer, kan det meste klares med fjernovervågningen, og ellers kommer vi ud og ordner det,” siger han.

Driftssikker løsning

Rune Overgaard uddyber, at produkterne holder et højt niveau, fordi de er gennemtestede. Dermed kan Halton stå 100 procent på mål for funktionen.

”Halton leverer de mest effektive emhætter på markedet og med den høje kvalitet minimeres risikoen for driftsforstyrrelser - samtidig med, at luftmængden kan reduceres med op til 40 procent. Set over levetiden på et ventilationsanlæg er der tale om rigtig mange penge.”

Rune Overgaard tilføjer, at Haltons rådgivningsfunktion ligger i at være skarpe på præcis den løsning, som passer kunden bedst.

”Hos COWI var der begrænset plads til kanaler, hvorfor der var behov for at reducere luftmængden. Til dette formål var M.A.R.V.E.L. systemet det oplagte valg, da vi i stedet for at kompromittere luftmængdebehovet blot ’flytter’ luften hen, hvor behovet er. Og så gør det jo ikke noget, at det samtidig giver en stor driftsbesparelse på den lange bane.”

Se nærmere om den tekniske rapport fra COWI’s køkken her:

OM: Halton A/S

Halton er specialister i indeklima. Virksomheden tilbyder en række produkter, systemer og services, der bidrager til energieffektive miljøer.

Halton er desuden teknologiførende globalt på krævende systemområder. De primære forretningsområder er storkøkkener, hospitalssektoren og marine.

Halton gør desuden meget ud af at rådgive kunderne, så man via dialog og samarbejde finder den bedste løsning til den specifikke situation.

 Produktprogrammet omfatter løsninger til følgende: Køkkenventilation, luftmængderegulering, centrale støvsugersystemer, luftrensning, brandsikkerhed og luftdiffusion.

Læs mere på www.halton.com

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125