23948sdkhjf

Vestjysk entreprenør åbner på Fyn: Vil byde på de store entrepriser

Muffbyg fra Esbjerg udvider med en afdeling i Årslev på Fyn. 

- Det falder rigtigt godt i tråd med vores vækststrategi, at vi vælger at udvide på Fyn. Vi glæder os over nu at være endnu mere nærværende på Fyn, hvor vi er klar til at byde ind på de store entrepriser på lejligheds- og erhvervsbyggerier samt domiciler, fortæller direktør og ejer Jakob Muff Bech. 

Tæt ved det halve i søsterselskab

Muffbyg blev startet i 2003 med én ansat men har i dag omkring 100 medarbjedere.

Hertil kommer ansatte i søsterselskabet Dansk Element Montage, hvor medarbejderantallet ifølge fortæller administrationschef Maria Kunø Hjerrild nu er tæt på det halve.

Muffbyg købte montageselskabet - dengang navngivet Danhaus Element Montage - af typehusfirmaet Danhaus sidste år.

Lenni Brødsgaard er ansat som projektchef for den nye fynske afdeling, der officielt slog dørene op den 1. september. Han bringer mange års erfaring som selvstændig håndværker i firmaet Brødsgaard Byggeri med sig ind i jobbet: 

- Jeg har de seneste år som selvstændig haft et spirende ønske om at indtræde i en større organisation for at kunne sparre om drift og strategi samt personlig udvikling. Med opstart af Muffbyg Fyn er det nu også muligt at varetage langt større entrepriser, siger Lenni Brødsgaard. 

Muffbyg har siden starten i 2003 arbejdet sig i en retning: Op. Helt uden vestjysk beskedenhed lyder det fra entreprenørfirmaet, at de vil være markedets foretrukne samarbejdspartner indenfor hoved- og totalentreprise. 

Netop hoved- og totalentrepriser samt store tømrerentrepriser udfører firmaet allerede over hele landet. Blandt det meget arbejder på Sjælland, fortæller administrationschef Maria Kunø Hjerrild.

Muffbyg A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 35,2 26,5
Driftsresultat 5,4 1,0
Resultat før skat 5,1 0,5
Årets resultat 3,9 0,4
Balancesum 44,0 38,8
Egenkapital 11,8 7,9
Gns. antal ansatte 59 53
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125