23948sdkhjf

Konkurs: Udsigt til fyldt ordrebog forsvandt med corona

Den 30. april kl. 12.00 indgav den bornholmske byggevirksomhed Futurae ApS egenbegæring om konkursbehandling. Det oplyser adm. direktør Ole Kofod i en pressemeddelelse. 

– Det har været en rigtig svær beslutning at træffe, men vi mener, at det under de givne omstændigheder desværre ikke er forsvarligt at drive Futurae videre, skriver Ole Kofod, som samtidig sender tanker til medarbejdere, kreditorer, kunder og samarbejdspartnere. 

Forklaringen skal ifølge direktøren findes i coronavirussen og den økonomiske turbulens og usikkerhed den har medført, så med ét fjernede grundlaget for Hasle-firmaets budgetter og forventninger til 2020. 

– Futurae har haft et par hårde år, men for to måneder siden sad vi og kiggede ind i 2020 med udsigt til en fyldt ordrebog og en forventet omsætning på cirka 70 mio. kr. Vi fik styrket ledelseslaget med to dygtige bygningskonstruktører til at styre byggesagerne, og har på det seneste tiltrukket nogle af øens bedste håndværkere, lyder det. 

Sorte huller i ordrebogen stedet for opsving
Nedturen kommer i forlængelse af en omdannelse af firmaet, hvor man fulgte en strategi om at flytte virksomheden fra primært at udføre anlægsarbejder til at være en full-service byggevirksomhed. Ligeledes ændrede selskabet i 2018 navn fra OK Entreprise ApS til Futurae ApS.

Alt sammen skulle fintunes i 2020:

– Omstillingen har dog også betydet store investeringsomkostninger, hvilket har sat os i en mere sårbar situation rent økonomisk. Derfor rammer coronakrisen os særlig hårdt lige nu, og der hvor vi havde forventet opsving, kan vi i stedet se frem til store sorte huller i ordrebogen, skriver direktøren.

Han underskreget, at hver en sten er vendt i bestræbelserne på at finde en løsning og fortsætte driften. 

Værre at drive virksomheden videre
Folkene bag Futurae vurderer nu, at konsekvenserne vil værre større, hvis man valgte at fortsætte:

- Når vi vælger selv at indgive begæring om konkurs i dag, så er det fordi, at vi lige nu, har vi blandt andet har afsluttet nogle store sager, har et vindue, hvor vi ser den største mulighed for at begrænse konsekvenserne – ikke mindst de økonomiske – mest muligt for vores kunder og samarbejdspartnere, skriver Ole Kofod og fortsætter:

- Havde vi valgt at fortsætte, havde der været brug for at få tilført likviditet til virksomheden. Men med de udsigter vi ser ind i, vurderer vi at risikoen for at tabe den investering er alt for stor – og derfor vil vi heller ikke bede andre om at stille yderligere likviditet og kreditter til rådighed.

Futurae ApS
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 19,3 14,1
Driftsresultat -0,3 -5,4
Resultat før skat -0,7 -5,6
Årets resultat -0,8 -4,1
Aktiver 23,2 14,3
Egenkapital 4,1 4,9
Antal heltidsbeskæftigede 42 41
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094