23948sdkhjf

Nyt produkt skal sikre vækst i Odder

BS False-Montage/BS Bygge-Service har netop leveret 500 meter af en nyudviklet indstøbningsfals til Skat's nye domicil i Skive. Forventningerne til produktet er store.
Efterspørgslen på energibesparende materialer er i vækst, og hos BS False-Montage har man derfor store forventninger til sin nye indstøbningsfals, som netop er sendt på markedet.

Virksomheden har for nylig ansøgt om patent på falsen, som ifølge direktør Lars Sørensen er attraktiv, fordi den giver en mindre varmetab og samtidig reducerer bredden på facadeelementet:

- I samarbejde med DS Elcobyg har vi netop integreret falsen i et nyt erhvervsdomicil for Skat, beliggende i Skive. Her blev den færdige elementbredde reduceret fra 470 til 420 mm., fortæller Lars Sørensen.

Via samarbejde med tegnestuen blev falsen leveret i færdige og opskårne længder til støberiet. Her blev den monteret på støberiets udsparingskasser og kunne herefter udgøre den færdige vindues- og dørlysning.

Satser på Danmark og Tyskland
Næste skridt i processen er at få fodfæste på det danske marked, og henover sommeren skal Lars Sørensen og kollegerne introducere produktet for arkitektfirmaerne og landets betonstøberier.

Endvidere arbejdes der på et samarbejde med Teknologisk Institut vedrørende en konkret energimærkning af falsen, og i løbet af det kommende års tid er det også ambitionen at komme ind på det tyske marked.

Om virksomheden
BS False-Montage er beliggende ved Odder i Jylland og har eksisteret siden 1999. Selskabet er ejet af Bent Sørensen, som ligeledes ejer søsterselskabet BS Bygge-Service.

BS False-Montage monterer vindues- og dørlysninger, mens BS Bygge-Service producerer og forhandler falsene. Idéen til at producere false opstod, fordi de daværende falseelementer havde svært ved at leve op til de skærpede krav til arbejdsmiljø og isolering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094