23948sdkhjf

EU: Aalborg Portland modtager ulovlig statsstøtte

En dansk lov om affaldsafgifter betyder, at cementproducenten sparer 100 mio. kr. over en periode på 10 år. Men EU mener, at Danmark har sat den frie konkurrence ud af spil.
For to år siden vedtog Folketinget et lovforslag om at fritage cementstøv fra erhvervslivets affaldsafgifter. Det skete i forbindelse med skattereformen, hvor de grønne afgifter blev sat i vejret.

Ifølge Politiken betyder det i praksis, at Aalborg Portland, som den eneste producent af cement i Danmark, fra i år og frem til 2020 årligt sparer 10 mio. kroner.

Men ifølge EU-kommissionen har Danmark med loven sat et af unionens mest centrale principper ud af spil; nemlig reglen om fri konkurrence:

- Kommissionen er af den opfattelse, at der gennem den planlagte afgiftsfritagelse yder den danske cementproducent statsstøtte, lyder det ifølge Politiken fra konkurrencekommissær, Joaquin Almuniao.

EU har endnu ikke foretaget sig noget i sagen, men flere eksperter vurderer over for Politiken, at det meget vel kan ende med et påbud om at ændre den gældende praksis.

Lov skulle kompensere for grønne afgifter
Det var daværende skatteminister Kristian Jensen, der i 2008 fremsatte lovforslaget, og han vedstår gerne, at forslaget blev fremsat med henblik på at yde Aalborg Portland kompensation som følge af skattereformen:

- Vi lavede den modgående afgiftslempelse, fordi den samlede pakke af grønne afgifter ramte Aalborg Portland særligt hårdt, siger han til Politiken.

Ifølge Aalborg Portlands egne beregninger betyder de øgede grønne afgifter, at virksomhedens samlede miljøafgifter stiger med 9 mio. kroner om året frem til 2015.

Nuværende skatteminister Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere sagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094