23948sdkhjf

Farvepris til kæmpemæssigt murmaleri

"Et mesterligt udført malearbejde, et flot kunstnerisk udtryk og et fortrinligt samarbejde mellem kunster og malerelever".

Sådan lyder begrundelsen for, at Farveprisen 2017 går til ”Det Røde Bånd”, der er et stort murmaleri på Hedegaards silo på havnen i Nørresundby, Maleriet er udført af malerelever fra Tech College Aalborg i samarbejde med kunstneren Søren Elgaard.

Det 1.200 kvm. store murmaleri på havnefronten i Nørre Sundby har motiv med et udsnit af Aalborgs gamle jernbanebro, som dermed knytter bånd til byens historie og giver byen et flot vartegn, der kan opleves af alle i byen.

- Prisen går til ”Det Røde Bånd” for det gode håndværk og det flotte murmaleri, som bliver elegant flettet sammen med byens historie, siger Per Vangekjær, formand for Danske Malermester og for Farvepriskomiteen.

Prisen, der er på 150.000 kr., uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond tirsdag d. 9. maj i Aalborg.

MurMal-projektet er et CSR-projekt med flere partere bag, der har støttet ideen om at erhvervsskoleelever er med til at skabe et kunstnerisk værk, samtidig med at de har vist deres egen faglighed. Parterne i ”Det Røde Bånd” er: Jyske Bank, Flügger, Aalborg Havn, Hedegaard A/S, Det Obelske Familiefond, Aalborg Kommune og Tech College Aalborg.

Med prisen følger som nævnt et beløb på i alt 150.000 kr., hvoraf 75.000 kr. tildeles kunstneren Søren Elgaard, 25.000 kr. gives til festligholdelse for de medvirkende elever og 50.000 kr. reserveres til fremtidige MurMal-projekter.

Læs mere om Farveprisen her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093