23948sdkhjf

Nordea modtager første LEED-certifikat i Norden

Bank-koncernens 14 hovedkontorsbygninger i Skandinavien er blevet certificeret efter den amerikanske ordning, LEED.
Certificeringen af Nordeas 14 hovedkontorer i Finland, Danmark, Norge og Sverige er det hidtil største LEED-projekt uden for USA og samtidig det første certifikat, der udstedes til eksisterende byggeri i Europa.

Samtidig er bygningerne de første i Danmark, Sverige og Norge til at modtage et LEED-certifikat.

LED-teknologi og vedvarende energikilder
Ifølge dagbladet Børsen har Nordea i forbindelse med certificeringen foretaget en række forbedringer af kontorernes energieffektivitet.

Det har blandt andet medført nye retningslinjer for al belysning, og desuden slukkes alle pc’er fremover automatisk, når de ikke er i brug. Desuden skal der nu spares på papirudskrifterne, hvilket blandt andet medfører, at trykte kontoudtog erstattes af elektroniske.

Endvidere kommer al elektricitet nu fra vedvarende energikilder, ligesom al skiltning med lys – i alt 1.300 steder – ved udgangen af 2010 skal være udskiftet med LED-teknologi.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109