23948sdkhjf

Nyt erhvervsområde tager form i Esbjerg

Det Faglige Hus vil opføre et kontorbyggeri ved Esbjerg Lufthavn, hvor Landbocentret i forvejen er ved at bygge nyt domicil.
Landbocentrets nye domicil ved Esbjerg Lufthavn er begyndt at tage form, og inden længe sætter Det Faglige Hus også spaden i jorden. Dermed vil der for alvor være taget hul på byggeriet i byens nye erhvervsområde.

Det kommende kontorbyggeri bliver på 7.000-8.000 m² og skal efter planen huse både medarbejdere fra Det Faglige Hus og andre virksomheder.

Forhandlingerne om køb af jord faldt i hak i juni sidste år, og nu er byggeplanerne omsider begyndt at tage fart; blandt andet fordi et stort dansk pensionsselskab har meldt sig som mulig investor:

- Det Faglige Hus er placeret på fire adresser i Esbjerg og Tarp. Det er for dyrt og for bøvlet, og derfor skal man have fundet murskeen frem nu. Ejendommen i lufthavnen opføres i tre etager plus kælder, og der vil være plads til flere aktører udover Det Faglige Hus. Nogle interesserede har allerede henvendt sig, siger landsformand Johnny Nim.

Han understreger, at det endnu er uvist, om Det Faglige Hus selv flytter ind i kontorbyggeri. Det skyldes, at man foretrækker at placere sit nye domicil på en anden grund i byen:

- Vi har bevidst været lidt afventende, fordi lufthavnsarealet primært er købt som plan B, så længe vi ikke har tilladelse til at bygge etagebyggeri på vores anden grund i Gasværksgade. Gasværksgade har fortsat 1. prioritet som vort fremtidige domicil, og der skal arbejdes med de to projekter sideløbende. Vi har også drøftet med pensionsselskabet om at gå ind som medinvestor i Gasværksgade, men det afgøres først senere, forklarer landsformanden.

Det Faglige Hus er et paraplybrand for en række fagforeninger, en a-kasse og en forening for selvstændige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094