23948sdkhjf

Tegn på snarlig bedring i industriproduktionen

Nye tal for den internationale industriaktivitet giver økonomerne forhåbninger om, at en vending er nært forestående.
Ordretilgangen er stadig langt under det niveau, som indikerer en egentlig fremgang. Men sammenholder man det med den pressede lagersituation, så er der klart basis for øget produktion.

Sådan lyder meldingen fra en række økonomiske eksperter, som over for Børsen udtrykker forhåbninger om, at den historiske nedtur på eksportområdet snart når sin afslutning.

- Der er tale om ret tydelige tegn på, at den globale industriproduktion over de kommende måneder vil begynde at arte sig bedre, og det vil også være til stor fordel for de danske eksportvirksomheder, siger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.

Han og flere kolleger bygger vurderingen på udviklingen i de såkaldte såkaldte SMI- og PMI-indeks, som giver en række indekserede mål for industriens aktiviteter i USA og Europa. Her fremgår det, at der i løbet af de seneste måneder er blevet tømt godt og grundigt ud på lagrene i både USA og Europa. Samtidig er antallet af nye ordrer steget ganske meget i begge regioner.

- Tallene bekræfter, hvad vi for øjeblikket hører fra virksomhederne, nemlig at det lodrette fald mod universets sorte hul ser ud til at være stoppet, og at det nu igen begynder at blive virksomhedernes mere langsigtede forventninger til afsætningen, der styrer produktionen, siger Jacob Warburg, der er Cheføkonom i Danmarks Eksportråd.

Han understreger, at den kommende vending ikke vil vise sig som et buldrende opsving, men blot en bedring.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094