23948sdkhjf

TUN er skuffet over længden på tilskudslisten

Trælasthandlerunionen forstår ikke, hvorfor den nye renoveringspulje ikke yder tilskud til isolering af tag og facader.
- Uforståeligt, at der ikke gives tilskud til det store energi- og miljømæssige besparelsespotentiale, der er i isolering af tag og facader. Det er to skridt frem og et tilbage.

Palle Thomsen, administrerende direktør hos Trælasthandlerunionen (TUN), forstår ikke kriterierne for udvælgelsen af de områder, som boligejerne kan få tilskud til via den nye renoveringspulje:

- Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor kun en håndfuld renoveringstiltag - som eksempelvis installation af solfangere - kan give tilskud til indkøb af særligt energieffektive materialer. Listen over tilskudsberettigede projekter/materialer burde være meget længere. Med al respekt for eksempelvis sol- og jordvarme, som også er vigtigt, er der et langt større energi- og miljømæssigt potentiale i blandt andet at efterisolere vægge, lofter og gulve, fastslår han.
Palle Thomsen påpeger, at tal fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) viser, at opvarmning og ventilation af bygninger udgør næsten halvdelen af det samlede danske energiforbrug.

I den eksisterende bygningsmasse kan der ifølge SBi spares mindst en tredjedel af varmeforbruget alene ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage.

Kilde: TUN

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094