23948sdkhjf

Rådgivere valgt til nyt Helsingør Stadion

Helsingør får nyt stadion til 57 mio. kroner. Boldklub håber på lokale entreprenører til opførelsen
Det bliver firmaerne Nova5 og Elkiær & Ebbeskov, der kommer til at stå for projekteringen af det nye Helsingør Stadion til cirka 57 mio. kroner.

Det vidende rådgiverteams projektmateriale indeholder både forslag til det nye stadion og en helheds¬løsning for hele området ved Gl. Hellebækvej og består af i alt tre faser for området. I første fase skal der opføres et nyt stadion, mens der i de næste faser er besluttet at udbygge med forskellige andre idrætsfaciliteter. Hos Nova5 er man forståeligt lykkelige over vinderprojektet.

- Vi havde kun meget kort tid og lavede projektet over julen. Heldigvis kom vi meget hurtigt på en klar ide. Vi har lavet en del projekter inden for sport, men aldrig et stadion, så vi er enormt stolte og glade over at have vundet. Vi fik som opgave, at det ikke måtte være et traditionelt stadion, men et som skulle invitere til bredden, og det tror jeg, vi har vundet på, siger Thomas Dahl, partner i Nova5 til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Stadionkrav og aktivitetsbånd

Når Helsingør Stadion står færdig, vil det leve op til DBUs krav til 1. Divisionsstadioner. Der bliver blandt andet etableret en kunstgræsbane, 600 nye parkeringspladser, og derudover bliver der etableret tribuner hele vejen rundt om fodboldbanen med en kapacitet på 300 siddepladser. Den ene langside bliver med lounge, salgsssteder og indgange, som overdækkes, og rundt omkring banen laves det, som Nova5 kalder for et aktivitetsbånd.

- Vi har lavet en analyse af, hvem det er, der går til fodbold, og mange af dem, der kommer, er familier. Det er noget, vi har haft meget fokus på, og det har vi forsøgt at tage hensyn til med et aktivitetsbånd omkring stadion, hvor der kan etableres parkourbaner, legepladser og andre aktiviteter. Derudover ligger stadion i et naturskønt område, som vi har forsøgt at indordne os under, hvor vi blandt andet har tænkt hegnet ind som en skulptur i en organisk form med lys, siger Thomas Dahl.

Håber på lokale entreprenører

Det nye stadion skal efter planen stå færdig, når forårssæsonen begynder for 1. division i marts 2018, og bliver ifølge Licitationen - Byggeriets Dagblads oplysninger udbudt i fagentrepriser. I FC Helsingør, håber man på, at lokale aktører får mulighed for at byde ind på opgaverne.

- Det er ikke nogen fra sposorkredsen, der har vundet, men det vil være oplagt, hvis lokale entreprenører får mulighed for at byde ind, og hvis projektet bliver udbudt som fagentrepriser, vil det bestemt være et incitament til, at det sker. Lige nu ligger vi solidt i placeret midt i 1. Division, men det er tænkt ind i planerne for byggeriet, at stadion med tiden skal kunne opgraderes til at kunne huse superligafodbold, siger Janus Kyhl, direktør i Helsingør FC.

Helsingør Stadion
Byrådet har besluttet at bevilge 57 millioner til opførelse af et nyt stadion ved Gl Hellebækvej
Stadion vil have plads til 4.000 tilskuere ved større arrangementer. Tilskuerpladserne kommer hovedsageligt til at bestå af ståpladser.
Det nye stadion lever op til DBU’s krav til at afvikle kampe i 1. division.
Stadion vil indeholde en kunstgræsbane, som kan tåle slid/brug af andre end elitefodboldklubben. Det er meningen, at stadion skal bruges alle ugens syv dage og fra morgen til aften.
Det nye stadion skal hovedsageligt benyttes til fodbold og andre idrætsaktiviteter, der kan gennemføres på kunstgræs.
Lokalplanen for området er i høring fra 12. januar til 9. marts
Byggeriet forventes at gå i gang i august 2017, og stadion stå klar til brug marts 2018.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08