23948sdkhjf

Nyt norsk museum skal tegnes af danske arkitekter

Ny markant reference til Aart Architects , der høster frugterne af satsning på de nordiske markeder.

Aart Architects har vundet konkurrencen om at tegne en ny publikumsbygning til Gamle Bergen Museum, der er et af Norges mest markante friluftsmuseer.

Med SLA og Norconsult som underrådgivere har Aart skabt et projekt, der har ”høj kvalitet, gode løsninger og et tidløst udtryk, som står godt til de øvrige bygninger i museet”, lyder de rosende ord fra museumsdirektør og juryformand Marianne L. Nielsen.

I 1800-tallet var Bergen den største træby i Europa, hvor huse i træ dannede ramme om travle torve og gader.

Thomas Pedersen, der er leder af Aarts norske afdeling, forklarer, at den nye publikumsbygning fortolker det historiske bymiljø ved at fremstå som tre forbundne og samtidig forskudte saddeltagshuse i træ.

- Den nye publikumsbygning tager ikke alene form efter de gamle træhuse. Den trækker også det historiske bymiljø ind i foyeren og indrammer kigget til friluftsmuseet, siger han.

Med Gamle Bergen Bymuseum føjer Aart Architects endnu et markant norsk projekt til porteføljen, som i forvejen blandt andet tæller det nye vikingetidsmuseum i Oslo og det nye universitetssygehus i Stavanger.

Virksomheden har i løbet af tre år øget sin omsætning på det norske marked med 50 procent, og ifølge Thomas Pedersen er det et resultat af et øget strategisk fokus på Norden.

I de seneste år har vi arbejdet strategisk med at få endnu bedre fat på vores norske og øvrige nordiske markeder. Vi har investeret i ledelse og tunge specialistkompetencer, samtidig med at vi har opbygget et godt netværk på tværs af fag, brancher og geografi. Vores fokus er på den lange bane - og at strategien allerede sætter succesfulde spor med flere prestigefulde projekter bekræfter os i at være på rette vej, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156