23948sdkhjf

Ungt entreprenørfirma opruster til 2017

Hyrer en professionel bestyrelse for at løfte forretningen til det næste niveau.

I 2015 stiftede Gert Ekberg Jensen og Carsten Ammitzbøll Nielsen selskabet Ekberg Nielsen ApS, der har specialiseret sig i byggestyring baseret på lean.

Det unge selskab har fået en god start på tilværelsen og kan snart offentliggøre et et 2016-regnskab med et plus på omkring en halv million kroner.

Men ambitionerne er til meget mere, og for at løfte forretningen til det næste niveau har to erfarne erhvervsfolk med virkning fra januar fået plads i Ekberg Nielsens bestyrelse. Samtidig er det besluttet at omdanne det eksisterende anpartsselskab til et aktieselskab.

Skal lytte og lære
De to nye bestyrelsesmedlemmer er advokat Johannus Egholm Hansen, der er tidligere SVP i FLSmidth, samt Michael Helmershøj, som har mange års erfaring fra byggebranchen, herunder som administrerende direktør for Moelven i Danmark.

Michael Helmershøj er indtrådt som bestyrelsesformand og roser Ekberg Nielsen for at have modet til at hyre en professionel bestyrelse.

- Johannus og jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet for Ekberg Nielsen, fordi deres koncept er enestående i byggebranchen, som generelt er for dårlig til at tjene penge. Men det er lige så vigtigt for os, at de har substans og evner at være åbne, lyttende og lærende – for det skal de være, før det giver mening at have en bestyrelse, siger Michael Helmershøj.

Fra individuelle mål til fælles mål
Gert Ekberg Jensen og Carsten Ammitzbøll Nielsen har erfaring fra henholdsvis otte år som bygge- og projektleder hos Enemærke & Petersen og ti år som selvstændig tømrermester.

Det banede vejen for samarbejdet om etableringen af Ekberg Nielsen, som er baseret på egne erfaringer - såvel de gode som de mindre gode. 

- Vores mål er at blive blandt de mest produktive entreprenører, og vejen dertil går gennem et godt samarbejde mellem håndværkere og byggeledelse, siger Gert Jensen og pointerer, at det handler om at flytte fokus fra individuelle mål til et fælles ansvar for at levere et godt slutprodukt. 

Ekberg Nielsens projektstyringsværktøj er baseret på Prince2-principperne for projektledelse og PDCA-modellen, der er grundlæggende i arbejdet med lean.

I processen med at finde de rigtige erhvervsfolk til bestyrelsen har Ekberg Nielsen via Væksthus Hovedstaden fået hjælp af netværket BoardPartner, der har stået for at formidle kontakten til Johannus Egholm Hansen og Michael Helmershøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078