23948sdkhjf

JCN Bolig udnævner to nye direktører – og vil nu bygge i København

For to år siden blev teknisk chef Benny Maagaard og regionschef Lars Adamsen indlemmet i ejerkredsen bag JCN Bolig.

Nu indtræder de to chefer også i direktionen, idet Benny Maagaard udnævnes til teknisk direktør, mens Lars P. Adamsen bliver salgs- og udviklingsdirektør.

- Vi har et stort fokus på, at vi udvikler vores virksomhed igennem vores ansatte. Vi vil gerne tilbyde gode interne udviklingsmuligheder. Derfor er det glædeligt, at Benny Maagaard og Lars Adamsen, med henholdsvis 8 og 4 års anciennitet, udnævnes til direktører, siger administrerende direktør Flemming V. T. Rasmussen i en pressemeddelelse.

Klar til København
JCN Bolig har de seneste tre år haft succes med sin strategi om at fokusere på boligbyggeri i det jyske projektmarked. Flere end 1.000 opførte boliger giver mod på mere, og i 2017 og 2018 er planen at etablere virksomheden i København.

- I øvrigt noget vi er blevet opfordret til gentagne gange af vores kunder igennem de seneste år. Men timingen og organisationen skulle være klar til det. Vi vil ikke være med til at lave halve løsninger, hvor vi ikke lever op til vores traditionelle niveau, siger Flemming V.T. Rasmussen.

Med udnævnelserne og de øvrige organisatoriske tiltag vurderer han, at JCN Bolig nu er klar til at tage de første skridt øst for Storebælt. Og hvis ikke meget går galt, er det første projekt også på trapperne i København, afslører direktøren.

To nye direktører fylder rundt
JCN Bolig fik i 2015 et generationsskifte på plads, da hovedaktionæren Flemming Skov Nielsen aftalte rammerne med Flemming V.T. Rasmussen, som i 2020 overtager aktiemajoriteten fra i dag at eje 25 procent.

Udnævnelserne af Benny Maagaard og Lars P. Adamsen til direktører er blevet markeret internt. Som et sammentræf med udnævnelserne afholdes der reception i forbindelse med at de begge fylder 50 år i februar.

Fødselsdagene markeres med reception d. 23. februar på virksomhedens byggeplads på Chr. X Have i Viby, hvor der opføres 146 boliger for PKA Pension.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094