23948sdkhjf

Overblik: Så stort er behovet for nye boliger

Dansk Byggeri har offentliggjort et danmarkskort, der viser, at flere kommuner får travlt med at bygge boliger i de kommende år.

Befolkningstallet i Danmark vokser år for år, og det samme gør antallet af mennesker, som vil bo i en større by.

De mange tilflyttere til byerne skaber et behov for at bygge 178.000 boliger frem mod år 2025. Det svarer til knap 20.000 nye boliger hvert år, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.

- Samtidig med at flere danskere flytter til storbyerne, er der også flere, der vil flytte fra den lokale landsby og ind til hovedbyen i lokalområdet. Det vil typisk være til en af de større provinsbyer som fx Herning, Varde eller Slagelse, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.

Vandringen fra land til by

Ifølge Danmarks Statistik forventes befolkningstallet i Danmark at stige med fem procent, svarende til 289.000 mennesker, frem mod 2025.

Men befolkningstilvæksten går uden om en del af landområderne. 156.000 mennesker vil i løbet af de næste ni år flytte til enten København, Aarhus, Aalborg eller Odense. Det betyder, at knap 1,6 millioner mennesker vil bo i de fire storbyer i 2025. Det svarer til 27 procent af befolkningen.

- Der sker en markant udvikling i vandringen fra land til by i de her år, når mere end hver fjerde dansker om bare ni år vil bo i en af landets fire største byer. Behovet for at bygge boliger vil være størst i Aarhus og omegn samt hovedstadsområdet og store dele af Sjælland, konstaterer Maria Schougaard Berntsen.

Underskuddet vokser sig stort

Sidste år blev der bygget 16.700 boliger, og selv om det umiddelbart kan lyde af mange boliger, så er det stadig 3.300 færre, end der var behov for.

- Og forrige år blev der bygget endnu færre, så det bliver hurtigt til et stort boligunderskud. Og det er vel at mærke uden at tage højde for, at der også er nogle af de nuværende boliger, der bliver slidt ned og skal erstattes med nye hjem, siger Maria Schougaard Berntsen.

For få boliger medfører stigende priser på grund af stigende efterspørgsel. Men det medfører også en opbremsning i væksten, fordi nogle vil fravælge de større byer, fordi de ikke kan få en bolig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093