23948sdkhjf

2020-krav kan ikke betale sig

Hvis den nuværende 2020-klasse gøres til standard, vil det være en dårlig forretning for både samfund og boligejer, viser beregninger.

Da den frivillige Bygningsklasse 2020 tilbage i 2011 blev beskrevet i bygningsreglementet, regnede Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) sig frem til, at en husejer, der bygger efter 2020-standarden, kunne se frem til en privatøkonomisk gevinst på 10-30 procent.

Nu er gevinsten forduftet. Ifølge Ingeniøren viser opdaterede beregninger fra SBi, at 2020-husejeren kun vil få mellem 32 og 68 procent af sin merinvestering hjem.

- Beregningerne viser, at det ikke vil kunne betale sig at gøre Bygningsklasse 2020 til standard. Og fjernelsen af PSO-afgiften vil gøre det til en endnu dårligere forretning, fortæller specialkonsulent Niels Bruus Varming fra Trafik- og Byggestyrelsen til Ingeniøren.

Hos SBi forklarer Søren Aggerholm, at de ændrede beregninger er et resultat af, at prisen på isolering og konstruktioner ikke er faldet så meget som forventet samt at afregningsreglerne for solceller er blevet ændret siden 2011.

Han mener dog, at det er for tidligt at drage vidtgående konklusioner, og han betragter de nye beregninger som en slags mellemregning, der viser, hvor byggebranchen skal sætte ind i de kommende år.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094