23948sdkhjf

Byggeriet skaber 500 nye job om måneden

Bygge- og anlægsbranchen er blandt de største jobskabere på det private arbejdsmarked, som nu er oppe på 42 måneders uafbrudt jobvækst.

Ifølge Danmarks Statistik, kom der 450 flere lønmodtagere i job i bygge og anlæg i september, når der korrigeres for sæsonudsving. Dermed er der skabt 4.600 nye bygge- og anlægsjob i de første tre kvartaler af 2016, hvilket skal sammenligning med totalen på 5.600 job sidste år og 4.300 i 2014.

Det svarer til knap 17 nye job hver eneste dag i år.

- Når kurven peger så stejlt opad, som den gør i øjeblikket, er det uundgåeligt, at der opstår udfordringer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Men det er nu engang en mere positiv problemstilling end at mangle arbejdsopgaver, siger Bo Sandberg, der som cheføkonom hos Dansk Byggeri står bag beregningen.

Ny regering skal gang i reformer 

For mindre end to måneder siden opfordrede han landets politikere til at ”bevæge sig ned fra de meget fastlåste positioner højt oppe i træerne”. Weekendens nyhed om, at Venstre er klar til at udvide regeringen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti giver derfor anledning til en vis optimisme hos økonomen.

- Det er netop i opgangstider, der skal vises rettidig omhu ved at finjustere bl.a. strukturerne på arbejdsmarkedet. Set i det lys er det positivt, hvis den forestående regeringsomdannelse kan bringe dansk politik ud af dødvandet og sætte reformtoget tilbage på skinner, efter at det har været rangeret ud på topskattediskussionens blinde sidespor.

Med tallene for september har det private arbejdsmarked oplevet jobvækst 42 måneder i træk.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094