23948sdkhjf

Erfarne elektrikere samler kræfterne

Lars Hostrup og Carsten Aaen går sammen og samler kræfterne på Anholtvej
De to autoriserede elinstallatører Lars Hostrup og Carsten Aaen går sammen for at give kunderne en endnu bedre betjening med stærke kompetencer inden for alle fagets specialer fra belysning til sikring og energioptimering.

Med udgangspunkt i henholdsvis Frederikshavn og Strandby har Lars Hostrup og Carsten Aaen været kolleger og konkurrenter gennem rigtig mange år.

Siden 1. november har de været ét firma med adresse på Anholtvej i Frederikshavn. Sammenlægningen skal både ses som et generationsskifte for Carsten Aaen og et ønske om at styrke Lars Hostrup som en af kommunens førende el- og teknikinstallatører.

Samme tilgang til faget
- Vi har samme tilgang til vores fag og måde at drive virksomhed på, hvor vi baserer forretningen på tillid, kvalitet og nærhed til kunderne. Vi lægger vægt på, at vi er lokale og at vi er her døgnet rundt, når der er behov for assistance. Samtidig er vi en flok fagnørder, der fordyber os i faget og opgaverne, så vi har et højt kompetenceniveau, siger Lars Hostrup og fortsætter:

- Vi er i en branche, hvor udviklingen går lynhurtigt, og jeg er stolt af at sige, at vi endnu ikke har mødt en opgave, vi ikke kunne løse på den ene eller anden måde. Det gælder lige fra private kunder, til store virksomheder som MAN Diesel & Turbo, Frederikshavn Boligforening, Stena Line eller Scandic Hotel Frederikshavn osv. Vores medarbejdere er meget udadvendte, kundemindede og rutinerede. De har altid en god og tillidsfuld dialog med kunderne, som dog oftest gerne ser, at det er den samme mand, der kommer hver gang.

I Strandby i 40 år
Carsten Aaen har drevet elinstallationsforretning i Strandby i næsten 40 år med en god og meget loyal kundekreds af private og erhvervskunder, bl.a. mange af virksomhederne på havnen. Han har dog de senere år måttet sige nej til opgaver, fordi hans virksomhed var for lille til, at man kan opretholde kompetencen på alle områder inden for faget. Derfor har han besluttet, at tiden nu var til at blive en del af en større installationsforretning.

- Jeg er glad for at blive en del af Lars Hostrup sammen med min svend, Bo Christensen. På den måde svigter jeg ikke mine kunder, men sikrer tværtimod, at de fremover kan få en endnu bedre service, siger Carsten Aaen.

Carsten Aaens kunder vil ikke mærke den store forandring. De kan stadig ringe på 98 48 18 42, som de er vant til, og det vil fortsat være Carsten Aaen, der tager telefonen. Carsten vil også stadig være en del af bybilledet i Strandby. Nu kan han bare tilbyde hele pakken inden for elinstallationer, sikring & alarmer, automation og energioptimeringer. Det hele i kraft af Lars Hostrup-holdet på 12 kompetente teknikere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188