23948sdkhjf

International pris til Nørreport Station

Gottlieb Paludan Architects og Cobe Architects modtager den prestigefyldte ’World Architecture News Awards’
’World Architecture News Awards’ (WAN Awards) uddeles inden for i alt 22 forskellige kategorier, der spænder bredt fra blandt andet boliger og facader til byrum og sportsarkitektur. Gottlieb Paludan Architects og Cobe Architects løb af med sejren i kategorien ’Transport’ for Nørreport Station, hvor førstepladsen deles med Taumanu Reserve Bridge i Auckland, New Zealand.

Vinderne er udpeget af en international fag-jury med repræsentanter fra blandt andet WestonWilliamson Partners, Volterra Partners og Dissing Weitling, der i processen har skåret i alt 24 transportprojekter ned til de to vinderprojekter fra Danmark og New Zealand.

En simpel og elegant løsning
Udformningen af Nørreport Station bygger på en ambition om at skabe sammenhæng og direkte fodgængerkontakt mellem stationsforpladsen og middelalderbyen. Det komplekse sted er med enkle greb blevet et rum i byen, hvor balancen mellem fodgængere, cyklister, cykler, busser, biler, boder og teknik er langt mere overskuelig, attraktiv og lettere tilgængelig end før ombygningen.

Ifølge jurymedlem Chris Williamson, co-founder af WestonWilliamson Partners, tildeles transport-prisen Gottlieb Paludan Architects og COBE Architects, da de med Nørreport Station har formået ”at skabe en simpel og elegant løsning på en ellers kompliceret udfordring”.

Stationen stod færdig i 2015 og er udarbejdet i samarbejde med Bartenbach og Sweco.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094