23948sdkhjf

Trælast tager kampen op mod indbrudstyve

Kroers Tømmerhandel på Fyn har så store problemer med tyve, at indehaveren nu prøver at dæmme op for problemet ved at sende overvågningsbilleder til sine samarbejdspartnere.
- Vi har gigantiske problemer med tyvene. Dem, der lever af det, har fuldstændig frit spil, siger butikschef Morten Kristensen til Fyens Stiftstidende.

Han fortæller blandt andet, at to af virksomhedens afdelinger fik besøg af de samme tyve inden for få timer, og han føler ikke, at politiet tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Derfor har han nu taget initiativ til en udveksling af overvågningsbilleder mellem kædens butikker og samarbejdspartnere:

- Der er intet problem i det, for billederne ligger ikke fremme, for det må de slet ikke, siger Morten Kristensen og forklarer, at han og kollegerne på den måde kan hjælpe hinanden:

- Vi synes også, de skal være på udkig. Hvis de får besøg af en sølvgrå Citroën Picasso med polske nummerplader, så kommer den kun med ét eneste formål, nemlig at stjæle fra dem. Så kan man lige så godt være på forkant med den situation.

Hos politiet kan man ikke entydigt svare på, om Kroers tiltag er ulovligt eller ej, eftersom det må bero på en vurdering af det konkrete tilfælde.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094