23948sdkhjf

Ny Rambøll-direktør udpeget

Han skal stå i spidsen for den nyoprettede division for arkitektur og eksisterende byggeri.
Rambøll har sikret sig en erfaren leder fra arkitektbranchen til at styrke integration af virksomhedens arkitekt- og ingeniørydelser.

Det bliver Michael Reventlow-Mourier, der fremover får ansvaret for at lede og udvikle Rambølls nye division for arkitektur og eksisterende byggeri.

- Der er tale om en ny division, som vi har oprettet, fordi vi ønsker at styrke vores position inden for arkitektur og integreret design, hvor arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde leverer en samlet ydelse, der favner både de arkitektfaglige og ingeniørmæssige discipliner. Det er et strategisk indsatsområde for os, som i høj grad er drevet af den stigende efterspørgsel, vi oplever, siger administrerende direktør Ib Enevoldsen.

Michael Reventlow-Mourier kommer fra KPF Arkitekter, hvor han gennem en periode på 10 år har været partner og administrerende direktør.

- Forretningsmæssigt tænder brancheintegrationen mellem arkitekter og ingeniører mig,. Krydsfeltet mellem integration af ydelser, geografi og markeder. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at få specialerne til at spille sammen og byde ind med kreativitet i forretningsudviklingen, så integration af ydelser bredes videst muligt ud, siger Rambølls nyudnævnte divisionsdirektør.

-mbbp
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14