23948sdkhjf

Produktnyhed: Løfter et halvt ton i stiv arm

Smartlift lancerer en ny multifunktionel lift, der er selvkørende og kan løfte og håndtere vinduer og ruder på helt op til 500 kg.
Vinduespartierne i det moderne byggeri bliver til stadighed større og større, og derfor bliver det også i byggefasen mere og mere belastende og tidskrævende for håndværkerne at løfte og håndtere de store og tunge vinduer.

Smartlift i Nykøbing Mors en handy lille robot, der kan overtage dette opslidende arbejde og løfte og håndtere vinduer og ruder på helt op til 500 kg.

Nyheden hedder ”Smartlift 500 kg” og er en multifunktionel lift, som er selvkørende og kan udføre alle de nødvendige funktioner for at få vinduet transporteret og placeret korrekt. Det gælder blandt andet løft, sideskift, udskydning af arm og kipning af emnet.

”Smartlift 500 kg” fastholder vinduerne ved hjælp af fire store sugekopper, og al betjening og håndtering sker let og logisk fra et lille betjeningspanel.

Driftsmotoren har en effekt på 800 W, og ”Smartlift 500 kg” kan selv køre rundt hvor som helst på hårde og plane underlag - selv op i en kassevogn. Den trækker på baghjulet, og på grund af den integrerede modvægt kan den løfte op til 500 kg - uden at der skal monteres ekstra støtteben.

Alle disse egenskaber betyder, at håndværkerne helt kan fritages for de tunge og besværlige løft, hvilket er et stort plus for arbejdsmiljøet. Samtidig fungerer ”Smartlift 500 kg” så hurtigt og effektivt, at der i mange tilfælde vil kunne spare betydeligt på personalekontoen.

Kilde: Smartlift

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078