23948sdkhjf

Produktnyhed: Nye støvsugere til håndværkere på farten

Nilfisk-ALTO lancerer nu efterfølgerne til nogle af de mest solgte industristøvsugere på markedet.
Nilfisk-ALTO kommer nu med afløserne for de velkendte ATTIX 3 og 5 industristøvsugere, nemlig ATTIX 30, 40 og 50.

Fælles for de nye ATTIX 30, 40 og 50 er det nye brugervenlige design og den kompakte udformning. Det betyder blandt andet mere plads for tilbehør og værktøj, endnu bedre sugeevne og større beholder.

I toppen er støvsugerne forsynet med el-stikudtag, som gør det muligt at tilslutte elektrisk håndværktøj og derfra samtidig tænde og slukke for støvsugeren. Endelig får man også her afhængig af modellen antistatisk funktion, SoftStart og sugestyrkeregulering. Alle modeller fås med det fleksible Multifit tilbehørssystem.

Ny generation af filterrensesystemer
Med de nye støv-/vådsugere har Nilfisk-ALTO gjort op med den manuelle rensning af filteret og kommer med en ny generation af det fuldautomatiske XtremeClean-filterrensesystem, der renser filtret automatisk under arbejdet hvert 20. sekund.

Alternativt kan de nye ATTIX 30, 40 og 50 fås med det semiautomatiske Push&Clean-system, der blot kræver et tryk på en knap samtidig med, at man holder hånden over mundstykket eller slangen. På få sekunder er filtret renset, og støvsugeren, arbejder igen på fuld kapacitet.

I alt består de nye ATTIX 30, 40 og 50 af 9 modeller med forskellige egenskaber og features.

Læs mere på www.nilfilsk-alto.dk

Kilde: Nilfisk-Alto

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078