23948sdkhjf

Han skal styre økonomien i Stark

Byggecenterkæden henter ny økonomidirektør i søsterselskab.
Stark har oprustet på direktionsgangen med en ny økonomidirektør.

43-årige Troels Vibholm kommer fra en tilsvarende stilling i Silvan, hvor han gennem de seneste 10 år har stået i spidsen for økonomiafdelingen.

Hos Stark får Troels Vibholm til opgave at videreudvikle og udbygge byggecenterkædens førerposition på markedet for byggeløsninger til professionelle. Det skal blandt andet gennem et fokus på, hvordan byggecenterkæden tilbyder de rigtige løsninger og udnytter egne styrker bedre.

Her bliver det blandt andet økonomiafdelingens opgave at sætte de interne processer i system, så ressourcerne udnyttes mest effektivt.

- Vi skal fortsætte med at optimere værdikæden, organisationen og vores måde at agere på, så vi får mere ud af al den værdi, som ligger i og omkring Stark. En af de helt store styrker er eksempelvis den stærke kultur og utrolige viden om branchen og produkterne, som medarbejderne har. Derudover kendetegnes Stark af en meget løsnings- og kundeorienteret tilgang, som vi også skal bygge videre på, siger han.

Troels Vibholm er oprindeligt økonomiuddannet fra Aarhus Universitet i 2002 og IMD Business School i 2010. Foruden ti år hos Silvan har han næsten otte års erfaring med økonomistyring og ledelse i detailbranchen fra en tidligere stilling som økonomidirektør hos Favorit Marked, ligesom han før det har været revisor i seks år hos PwC. I alt kommer han til Stark med mere end 15 års retail-erfaring på højeste ledelsesniveau.

- Jeg er meget forretningsorienteret i min tilgang. Det, der driver mig, er udvikling og optimering af forretningen, og især spørgsmålet om hvordan økonomifunktionen i organisationen bedst muligt bidrager til dette. Det handler grundlæggende om at finde ud af, hvordan vi skaber mest værdi til gavn for både kunderne og os selv, fortæller Troels Vibholm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141