Komfortkrav modarbejder varmebesparelser

Energieffektive boliger får os til at frådse med varmen - og det kan blive en bombe under de danske klimamål

Byggebranchen promoverer energieffektivisering af boliger med, at det ikke kun giver varmebesparelser, men også bedre komfort. Netop den bedre komfort kan imidlertid være en af årsagerne til, at vi faktisk ikke realiserer de varmebesparelser, som man skulle forvente i takt med, at byggeriet bliver stadig mere energieffektivt.

Og det kan være en bombe under de politisk fastlagte klimamål. Vi får svært ved at nå klimamålene uden en markant reduktion af energiforbruget til rumopvarmning, der tegner sig for over en tredjedel af det danske energiforbrug.

Professor Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har netop fremlagt en ny analyse med en række bud på årsagerne til, at der er markant forskel mellem det beregnede og det målte varmeforbrug i enfamiliehuse.

Vi frådser med varmen i energivenlige boliger

Sammen med forskerkollegaen Anders Rhiger Hansen har Kirsten Gram-Hanssen påvist, at boliger med et godt energimærke bruger væsentligt mere varme, end man skulle forvente efter beregningerne.

Men ikke nok med det: Det omvendte gør sig gældende for boliger med et ringe energimærke, som bruger væsentligt mindre varme, end man skulle forvente.

- Jo mere energieffektivt vi bor, des mindre sparer vi på varmen, siger Kirsten Gram-Hanssen, og fortsætter:

- Hvis man har købt et lavenergihus eller en energirenovering i forventning om, at det ikke bare er godt for varmeregningen, men også giver bedre komfort, så indretter man sin praksis efter det.

Resultatet er, at en væsentlig del af den potentielle energibesparelse ved de stadig mere energieffektive boliger aldrig bliver realiseret, fordi beboerne ikke gør sig umage for at spare på varmen.

- Tankegangen er nok den, at det klarer teknikken jo, så nu kan vi godt skrue lidt mere op for varmen, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Og vi sparer på varmen i de energimæssigt ringe boliger

Lige modsat er tankegangen hos beboerne i de boliger, som er energimæssigt ineffektive og derfor dyre at varme op. Her bliver der sparet så meget på varmen, at boligerne bruger væsentligt mindre, end man skulle forvente.

Ved energirenoveringer forstærker disse to effekter hinanden: Mange boliger har før renovering et lavere varmeforbrug, end man skulle forvente, og efter renovering får de et højere varmeforbrug, end man skulle forvente.

- Man kan jo ikke spare mere, end man bruger. Og hvis man hidtil har været meget tilbageholdende med at skrue op for varmen, vil den reelle varmebesparelse ved en energirenovering være beskeden, forklarer Kirsten Gram-Hanssen.

- Til gengæld bliver det billigere at holde varmen, og det benytter beboerne sig så af ved typisk at skrue mere op, end det forventes i beregningerne, konstaterer hun.