23948sdkhjf

Ny bydel til milliarder på vej i Roskilde

Cobe og Effekt går videre til den afsluttende fase i konkurrencen om plan for op mod 100.000 etagemeter nybyggeri.
Igennem de seneste måneder har syv arkitektfirmaer arbejdet på en overordnet plan for Ny Østergade-arealet i Roskilde. Nu er to teams, med henholdsvis Cobe og Effekt i spidsen, valgt til konkurrencens afsluttende fase.

Arealet er cirka 35.000 kvadratmeter stort, og det er planen, at der skal bygges op mod 100.000 etagemeter med butikker, et stormagasin, hotel, kontorerhverv, boliger, restauranter og caféer.

De to teams:

Cobe
Liw Planning
Niras
ICP

Effekt Arkitekter
Karres & Brands
Alectia
WTM Engineering
K. E. Andersen Analyse & Strategi
EDC Erhverv Roskilde
Roskilde Kommune har indgået en aftale med investor Claus B. Hansen som køber området med henblik på at udvikle det efter de retningslinjer, som byrådet fastlægger.

- Projektet hverken kan eller må finansieres af kommunen, og derfor er det også helt afgørende, at vi allerede nu har lavet en aftale om, at vi har en investor klar til at købe arealet og realisere planerne, siger borgmester Joy Mogensen.

Byggestart i sommeren 2017
Ny Østergade-arealet, der ligger mellem Roskilde Station og Roskilde Sygehus, udgør i dag en barriere langs banelegemet.

Det ambitiøse udviklingsprojekt vil forandre oplevelsen af ankomsten til den centrale del af Roskilde og vil få stor betydning for samspillet mellem områderne nord og syd for jernbanen.

Projektområdet ligger klods op ad Roskilde Station, og ambitionen er at gøre en af landets travleste stationer til et levende knudepunkt omgivet af butikker, caféer, restauranter, boliger og erhverv.

Konkurrencen finder sin vinder i juni 2016. Herefter vil der gå cirka et år med lokalplan, VVM-redegørelse mv. Første etape af selve byggeriet forventes indledt i sommeren 2017, og der vil gå op mod ti år, inden hele projektet er gennemført.

De øvrige teams i konkurrencen var anført af henholdsvis Dissing+Weitling Arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten Arkitekter, Holscher Nordberg Arkitekter + Tredje Natur, Nord Architects og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093