23948sdkhjf

Fyns største renovering vinder bæredygtighedspris

Fyns Almennyttige Boligselskabs (FAB) renovering af Korsløkken modtog 3. marts Odense Bæredygtighedspris 2015
Borgmester Anker Boye, som også er Odense Bæredygtighedsråds formand, uddelte prisen foran en fyldt festsal på Odense Rådhus. Som begrundelse for at FAB vandt prisen pointerede Boye, at renoveringen på en unik måde kombinerer bl.a. miljøtiltag, sociale indsatser, beboerinvolvering, jobskabelse og arbejdsmiljø til én samlet bæredygtig løsning. FABs direktør Bent Bøllingtoft glæder sig over den anerkendelse, det er at få prisen.

Udover at være totalrådgiver på renoveringsprojektet udfører Rambøll opgaver inden for konstruktioner, VVS, el og akustik. Rambøll har også stået for miljøopgaver i form af afledning af regnvand i de omkringliggende grønne arealer og i forhold til at håndtere de miljømæssige udfordringer, et ældre byggeri bringer med sig. Mange af de nye tiltag er udsprunget af ønsker fra beboerne.

- Vi har arbejdet med beboernes tanker, og vores mål har været at implementere deres ønsker. Vi har også lavet prøvelejligheder, som beboerne kunne se på forhånd, hvor beboernes mangfoldighed er blevet medregnet, fortæller Ole Mensbo, Markedschef for Rambølls Byggeri-division på Fyn.

Forbedring og fremtidssikring
Gennem en totalrenovering af FAB’s cirka 1.200 boliger i Korsløkken forbedres og fremtidssikres boligerne og boligområdet. Efterisolering, energimærkede vinduer med mere er blandt miljøtiltagene, og gennem løsninger med lokal nedsivning af regnvand skabes et mangfoldigt dyre- og planteliv i Korsløkken.

Den sociale indsats styrker sammenhængskraften og forbedrer trygheden i boligområdet med mere end 60 nationaliteter. For eksempel tilbydes familier lektiehjælp, tryghedsvandringer, motionstilbud, og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

På byggepladsen i Korsløkken er der bl.a. arbejdet med begrænsning af affaldsmængder, herunder forsvarlig bortskaffelse af kemikalier. Derudover er en indsats for et bedre arbejdsmiljø på byggepladsen, f.eks. ved begrænsning af støj og støv, sat i værk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078