23948sdkhjf

Kunderne udpeger byggevarebranchens bedste

Analyseinstitut kårer igen XL-Byg til byggevarebranchens bedste, når det kommer til kundeservice og rådgivning
Én af Danmarks største landsdækkende byggevarekæder, XL-Byg, får topkarakter, når danskerne skal vurdere, hvem de mener giver den bedste rådgivning og service i branchen. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Millward Brown.

- Der tales i øjeblikket meget om den dårlige service, som man generelt får i Danmark, blandt andet i mange butikker. Og på mange måder er jeg enig i den betragtning, at de danske forretninger sagtens kan blive bedre til at yde en god service. Når jeg ser på den placering, som XL-Byg får, kan vi stadig være tilfredse med vores egen indsats på dette område, men der er altid plads til forbedringer, påpeger markedschef Michael Langberg fra XL-Byg.

- Vores forretningers medarbejdere kan godt lide, at kunderne stiller krav om ordentlig rådgivning, for så kan de få brugt deres store faglighed indenfor faget. Det kræver nemlig både stor produktviden og teknisk indsigt at sælge byggematerialer, som skal leve op til myndighedernes krav, understreger markedschefen.

Michael Langberg er tilfreds med den aktuelle placering som branchens bedste, men at han også er opmærksom på, at konkurrenterne bider XL-BYG i haserne.

- Hvis vi skal skille os positivt ud i markedet, skal vi sætte fokus på det, som kunderne gerne vil have, og som vi selv er bedst til. Og på den lange bane er det altså service, kvalitet og rådgivning, der skaber kundeloyalitet og langvarige løsninger for kunderne. Den lave pris har kunderne hurtigt glemt igen. Men servicen, den husker de, slutter Michael Langberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125