23948sdkhjf

40.000 i bøde til VVS-firma

En medarbejder kravlede rundt uden sele i seks meters højde. En overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Mogensen VVS Comfort i Holstebro blev i november dømt til at betale en bøde på 40.000 kroner, skriver magasinet Dansk VVS.

Bøden blev givet, fordi firmaet ikke havde sikret en medarbejder tilstrækkeligt. En medarbejder kravlede ud af en lift og op på et tag i mere end seks meters højde uden sele.

Indehaver Søren Mogensen kalder handlingen for “utroligt dumt gjort”. Han er dog ikke tilfreds med, at det skal koste virksomheden, når en medarbejder sløser med sin sikkerhed.

- Forventer Arbejdstilsynet virkelig, at vi skal have ledere og mellemledere til at sidde og kigge på medarbejderne hele tiden? Vi har op imod 5000 forskellige opgaver om året. Det er helt urealistisk at have ledere ude ved alle opgaver. Lovgivningen og dommene følger ikke den virkelige verden. Det er et rigidt system og et påbudshelvede, hvor vi mangler den sunde fornuft, siger han til Dansk VVS.

Brancheorganisationen Tekniq stod firmaet juridisk bi i processen og kender til flere sager, der ligner. Organisationen finder det beklageligt, at domstolene kun sjældent henholder sig til en indføjet paragraf fra 2006, som netop skulle sikre arbejdsgivere mod at blive pådraget sådan et ansvar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14