BM Tag slår sit navn fast inden for industrialiseret byggeri
BM Tag i Hobro er efterhånden ved at have skabt sig lidt af en niche inden for industrialiseret byggeri. Virksomheden leverer i disse dage 89 udlejningsboliger til boligselskab i Århus – alt sammen bygget under tag på egen fabrik.
BM Tag har netop afleveret en samlet ordre på 89 udlejningsboliger til den århusianske almennyttige boligforening AL2bolig.
- Mig bekendt den første type af sin art, siger BM Tags grundlægger Poul Mikkelsen til Nordjyske.dk.
Ordren er lidt af en gennembrudsordre for Hobro-virksomheden, der var i skarp konkurrence med to byggefirmaer fra Sjælland og Århus. Samtlige virksomheder skulle dokumentere erfaring med industrialiseret byggeri. Og det kunne BM Tag, der tidligere har bygget tagboliger og hele lejlighedsmoduler, der kan lægges ovenpå eksisterende bygninger, og blandt andet leveret til Odense Universitetshospital.
Kilde: Nordjyske.dk