23948sdkhjf

Se listen: Her er Hovedstadens 25 nye rådgivere

Det er en stor opgave at vedligeholde to millioner kvadratmeter hospitalsbyggeri. Region Hovedstaden har sat navn på vinderne af nye rammeaftaler.
I de kommende år planlægger Region Hovedstaden at investere massivt i at forbedre sit sundhedsvæsen inden for både somatik og psykiatri.

Der investeres et historisk højt milliardbeløb i nye hospitalsbyggerier, men regionen står også med en betydelig udfordring i relation til den eksisterende bygningsmasse på cirka 1,9 millioner kvadratmeter.

Det får 25 udvalgte rådgivere mulighed for at være med til at planlægge. Ifølge rammeaftalerne, der løber fra 1. januar 2016 og tre år frem, skal vinderne levere sundheds- og projekteringsrådgivning til regionen i forbindelse med løbende vedligehold af den eksisterende bygningsmasse.

I alt tre rammeaftaler; henholdsvis bygherrerådgivning, ingeniørrådgivning og arkitektrådgivning, har været i udbud. På aftalen for bygherrerådgivning er der udnævnt fem vindere, mens der er ti vindere på både ingeniøraftalen og arkitektaftalen.

Region Hovedstaden kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor stor den samlede mængde af opgaver forventes at blive. Strategisk indkøber Anastasia Lazareva henviser til tal fra tidligere år, der viser, at Region Hovedstaden i både 2012 og 2013 købte rådgivning for knap 50 millioner kroner.

Tildeling af konkrete leverancer vil ske gennem miniudbud. Er prisen mindre end en halv million kroner vil det ske gennem en 50/50-afvejning af pris og tilbudt bemanding. Er prisen højere end en halv million kroner, vægtes prisen 50 procent, mens tilbudt bemanding og rådgivers løsningsforslag vægtes med hver 25 procent.

De 25 vindere

Bygherrerådgivning:
• Alectia A/S
• C.F.Møller Danmark A/S
• Cowi A/S
• Kuben Management A/S ( underrådgivere: Creo Arkitekter og Balslev Rådgivende Ingeniører)
• Munksgaard plus Andersen A/S ( underrådgiver: Sweco Architects A/S )

Ingeniørrådgivning:
• Alectia A/S
• Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
• EKJ Rådgivende Ingeniører A/S (underrådgivere: Oluf Jørgensen A/S og Drees & Sommer A/S)
• Sweco Danmark A/S
• Hansen, Carlsen & Frølund A/S
• Lyngkilde A/S
• Midtconsult P/S
• Moe A/S
• Niras A/S
• ÅF Infrastructure AB ( underrådgiver: Lemming & Eriksson - Rådgivende Ingeniører a·s FRI)

Arkitektrådgivning:
• AG5 A/S
• Arkitema K/S
• Cubo Arkitekter A/S
• Dall Lindhardtsen A/S (underrådgiver: H+Arkitekter A/S)
• HCM Arkitekter Aps (underrådgiver: Archinet K/S)
• Arkitektfirmaet HS Rådgivning A/S (underrådgiver: Arkitekterne Brunsgaard - Laursen ApS)
• Creo Arkitekter A/S
• Link Arkitektur AB (underrådgiver: Erik Møller Arkitekter A/S)
• Mangor & Nagel A/S (underrådgiver: ArchiMed A/S)
• Arkitektfirmaet MW A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094