Mangel på arbejdskraft: Flere unge er klar til faguddannelse

Industriens mangel på arbejdskraft kan kun løses gennem en massiv indsats for at få flere gennem faguddannelserne - og det kan lade sig gøre. Men de vil få hård konkurrence fra byggeriet og håndværksfagene, der må slås for deres kommende medarbejdere.

Hver fjerde elev, der sidste år valgte gymnasievejen efter folkeskolen, overvejede en erhvervsuddannelse. Det viser den første rapport om reformen af erhvervsuddannelserne, der analyserer grundforløbet forud for reformen.

Rapporten, der er lavet af KORA, kommunerne og regionernes analyseenhed, peger dermed på en mulighed for at løse den katastrofale mangel på arbejdskraft som industri- håndværks og byggeområdet kommer til at lide under de kommende år.

Allerede nu er der begyndende mangel på faglært arbejdskraft på metalområdet. Ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er rekordlav, og beregninger viser, at der i 2020 vil mangle 20.000 faglærte på jern- og metalområdet.

Kan industrien på de område ikke finde medarbejdere nok om nogle år, kan det føre til en ny bølge af outsourcing, hvor virksomheder flyttes væk fra Danmark.

Må slås for medarbejderne
Og risikoen er stor, for industrien vil få skarp konkurrence om de unge fra håndværkssektoren og byggebranchen, som også vil mangle arbejdskraft. Og da den type af virksomheder ikke kan flyttes væk, vil de virksomheder være tvunget til at gå benhårdt for at få de medarbejdere de har brug for - også selv om det sker på bekostning af industrien.

FORTÆL EN KOLLEGA
OM DENNE ARTIKEL

Husk at du kan gøre en kollega opmærksom på denne historie. Du skal blot klikke på den blå linie "Send til en kollega" lige under denne artikel.

Problemet er ikke nyt, og var en central del af den uddannelsesreform på erhvervsuddannelserne, som politikerne netop har gennemført. Et af de centrale mål for den reform af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft i august sidste år var nemlig, at flere elever skal vælge en erhvervsskole direkte efter 9. eller 10. klasse.

De seneste år har erhvervsuddannelserne tabt mere og mere terræn til gymnasieskolerne. I 2001 havde omkring
30 procent af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse som deres første prioritet. I 2015 valgte bare 19 procent at gå direkte fra folkeskolen til en erhvervsskole, mens 74 procent valgte gymnasiet.

Dermed er der langt til reformens mål om, at mindst 30 procent i 2025 skal gå direkte videre til en erhvervsuddannelse.

Kun få har negativt syn på erhvervsskoler
Men hver fjerde af de elever, der endte med at vælge gymnasiet, havde overvejet en erhvervsuddannelse i stedet. Det viser den undersøgelse om grundforløbet på erhvervsuddannelserne inden reformen, som KORA har udført for Undervisningsministeriet.

Det viser, at erhvervsskolerne har potentiale for at kunne rekruttere flere elever direkte fra folkeskolen, mener seniorprojektleder i KORA Niels Matti Søndergaard:

– De unge, der har været i tvivl, kan godt se sig selv på en erhvervsuddannelse, og det peger på, at man kan nå målet i reformen om at få flere til at gå den vej. Vi kan ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere, hvorfor de så endte med at vælge erhvervsskolen fra. Men vi kan se, at det ikke er et generelt negativt syn på erhvervsuddannelserne, der gør sig gældende. For det er der kun et fåtal, der har.

Adgangskrav udelukker hver fjerde
Da reformen trådte i kraft sidste år, betød det for første gang, at nye elever minimum skulle have karakteren to i dansk og matematik for at blive optaget. Ifølge rapporten ville næsten hver fjerde af de elever, der blev optaget direkte efter folkeskolen på en erhvervsuddannelse i august/september 2014, ikke have klaret adgangskravene i 2015.

– Meldingerne fra skolerne er, at de oplever mere koncentrerede elever og lavere frafald efter indførelsen af adgangskrav. Men det er vigtigt ikke at glemme den gruppe af unge, som ikke længere kan komme ind på skolerne på grund af kravet. Og det er vigtigt at undersøge, om der er et godt match mellem disse unges behov og de tilbud, der er til dem, så de også får mulighed for uddannelse og beskæftigelse, siger Niels Matti Søndergaard.

Blæser til kamp
At der bliver kamp om de unge er gået op for både industri og håndværksområdet. Allerede i 2013 kunne leder af Dansk Metal arbejdsløshedskasse, Torben Poulsen fortælle om de første problemer:

"Vi er allerede løbet ind i det på nogle områder, og jeg kan se at vi om et par år vil se alvorlige flaskehalsproblemer på mange af Dansk metals områder," sagde Torben Poulsen dengang.

Industrien pegede allerede sidste år på, at hvis deres mangel på arbejdskraft de kommende år skal løses, så kan det kun ske, ved at hente faglærte fra håndværksområdet. Og kort efter advarede håndværkernes organisation, Dansk Håndværk, deres medlemmer om, at de skal ruste sig til kamp om at fasthold og få nye medarbejdere.

Rapporten fra KORA om grundforløbet på erhvervsuddannelserne inden reformen er den første i følgeforskningen om reformen af erhvervsuddannelser. En tilsvarende rapport om erhvervsuddannelsernes hovedforløb offentliggøres i juni 2016.

Hele forskningsprojektet løber frem til udgangen af 2020.