Malingkoncern lukker for produktion i Lyngby
Hempel lukker for produktionen af maling i Kgs. Lyngby med udgangen af maj 2010. 123 ansatte rammes af lukningen.
- Jeg er ked af de konsekvenser indstillingen af produktionen i Kgs. Lyngby får for vores dygtige medarbejdere, men der er desværre ingen anden udvej, hvis vi skal være konkurrencedygtige på det globale marked. Tidshorisonten giver os heldigvis mulighed for at hjælpe de berørte medarbejdere bedst muligt videre, siger Pierre-Yves Jullien, administrerende direktør for Hempel Gruppen.
Det er konkurrencen på markedet for maling, der har gjort det umuligt for koncernen at producere i Danmark til konkurrencedygtige priser. Malingen skal efter maj 2010 produceres i Polen.
Kilde: Berlingske Business