23948sdkhjf

RUT-bøder bliver højere

Det bliver nu dobbelt så dyrt for virksomheder, der mere end én gang lader være med at anmelde sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
Folketinget vedtog den 19. februar 2015 et lovforslag, der fordobler bøden for virksomheder, anden gang de overtræder anmelderpligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Fremover er bøden på 20.000 kroner, når en virksomhed for anden gang bliver taget i ikke at være registreret i RUT. Ifølge Beskæftigelsesministeriet får Arbejdstilsynet samtidig mulighed for at udstede administrative bødeforelæg i disse tilfælde.

Lovforslaget træder i kraft pr. 1. marts 2015.

Udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere i den forbindelse, har siden 1. maj 2008 haft pligt til at anmelde en række oplysninger til RUT.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093