23948sdkhjf

Forlig i Furesø: Udvikling af Farum Bytorv starter forfra

Furesø Kommune går nu i gang med et alternativt projekt efter bruddet med TK Development.
Flere butikker, flere arbejdspladser og mere handel.

Det har hele tiden været målet med en udvidelse af Farum Bytorv, men vinderen af kommunens udbud, TK Development, kom aldrig i gang med projektet.

Furesø Kommune oplyser torsdag via sin hjemmeside, at parterne har indgået et forlig i sagen, og kommunen tager nu hul på udviklingen af et alternativt projekt.

- TK Developments oprindelige projekt med en meget stor udvidelse af Bytorvet bliver ikke til noget, og måske er det godt det samme i lyset af, hvordan markedet har udviklet sig. Nu er tiden inde til at tænke nyt. Kommunen ejer stadig grunden. Værdierne er intakte. Jer er glad for, at byrådet i dag bakker op om, at vi forliger sagen med TK Development, så vi i stedet kan bruge kræfterne på at planlægge en ny udvikling af Bytorvet, siger borgmester Ole Bondo Christensen.

Et enigt byråd besluttede sidste år at prøve sagen ved retten i Lyngby. Ifølge kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard havde Furesø Kommune den opfattelse, at TK Development ”brugte formalia til at komme ud af et projekt, som de ikke kunne få til at hænge sammen kommercielt”. Retten valgte dog ikke at give kommunen medhold i kravet om erstatning.

- Det er klart, at vi som forvaltning skal lære af sagen. De procedurefejl, der er sket i denne sag, vil ikke ske fremover, siger kommunaldirektøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.316