23948sdkhjf

Smartlift - til montage af vinduer og døre

OK Systems ApS i Nykøbing Mors har netop sendt deres nyeste produkt, Smart Lift, på gaden.
Smart Lift er et fleksibelt og mobilt arbejdsredskab til brug i byggebranchen. Det er det optimale hjælpemiddel ved løft af vinduespartier, branddøre, gipsplader og bordplader. Den kan betjenes af en enkelt person.

Smart Lift løfter ved hjælp af automatisk vakuumsug, hvor sugebommen kan drejes 180° og vippes 60°. Sideforskydningen er på 100 mm. Løftearmen kan udskydes 500 mm. Disse egenskaber gør den optimal til isætning af vinduer og døre.

Smart Lift findes i to udgaver
- Med kort arm til løft af vinduer, døre og bordplader. Løfter op til 250 kg.
- Med lang arm til løft af gipsplader.

Smart Lift er CE-godkendt og opfylder nationale og internationale krav til den tekniske udformning.
Smart Lift er lille og kompakt med beskedne ydre mål med en bredde på 62 cm, en højde på 130 cm og en længde på 120 cm, så vognen let kan manøvreres gennem døråbninger. Størrelsen gør den let at transportere mellem arbejdsopgaverne, og den kan snildt stå i en varevogn under transport. Vognen kører let og ubesværet på massiv-gummihjul. Ved montagearbejde med tunge løft, udskydes et par støtteben ubesværet til begge sider. Herved øges stabiliteten og dermed også arbejdssikkerheden.

Vognen er batteridrevet og har en egenvægt på bare 190 kg, hvilket gør den unik i forhold til andre løfte- og montagevogne på markedet. Vognen er monteret med et løfteøje på bærearmen, så den let kan transporteres fra sted til sted.

Nykøbing-firmaet OK Systems ApS har gennem de seneste 20 år fremstillet og forhandlet industrielle produkter, der alle er udviklet og solgt med henblik på at mindske arbejdsomkostningerne og lette besværlige arbejdsgange og undgå alle tunge løft.

Med det nye arbejdsredskab er der også allerede blevet knyttet handelsmæssige forbindelser til norske byggefirmaer, der har vist stor interessere for Smart Lift.

- Disse kontakter er blevet til på baggrund af vognens meget fleksible og robuste udformning. Det er bestemt ikke kun de rent tekniske fortrin vores Smart Lift besidder, der betyder noget for kunderne. De har i høj grad også fokus på den forbedring som brug af Smart Lift tilfører virksomhedens arbejdsmiljø, lyder det fra direktør Ole Kobæk, der har været den drivende kraft i udviklingsprocessen.

Andre brancher som træ- og møbelindustrien, metalindustrien og stenhuggerier med mange tunge løft er også blandt kunderne.

Kilde: Ok Systems - www.ok-systems.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094