Nye rum for regn i byen
Nyt projekt vil udvikle konkrete redskaber til at undersøge mulighederne for at sammentænke teknik og æstetik ved klimatilpasning af byens veje og gader.
Grønne regnbede er en blandt mange mulige løsninger på regnvandshåndtering i urbane vej- og gaderum. Her ses eksempler på beplantede regnbede i Portland, Oregon. (Foto: Anna Aslaug Lund).
Det vil erhvervsPhD-projektet ”Rum for regn” undersøge. Projektet gennemføres af arkitekt MAA, Anna Aslaug Lund, i samarbejde med Gottlieb Paludan Architects, Rambøll og Københavns Universitet. Realdania støtter forskningsprojektet.
I forbindelse med kommunernes klimatilpasningsplaner vil mange veje og gader blive transformeret i de kommende år. Rum for regn-projektet vil belyse og undersøge, hvordan regnvandsløsninger ikke kun kan beskytte, men også give byens veje og gade mere værdi – rumligt, rekreativt og sanseligt. Analyser af regnvands-håndtering i byer peger nemlig på, at byens ’mellemrum’ – især gader og veje – er egnede til at forsinke og transportere regnvand. I mange år har gader og veje imidlertid været oversete og forsømte rum i byen. Det til trods for, at de er nogle af de byrum, som vi er mest i kontakt med i hverdagen.
- Inden for byplanlægningen er vi tilbøjelige til at fokusere på byernes opholdssteder som for eksempel torve og pladser. I dagligdagen færdes de fleste af os dog oftere i byens forbindelsesrum som eksempelvis gader, veje, fortove og cykelstier. Klimatilpasningsplanerne skaber nu mulighed for, at vi kan udfolde potentialet i hverdagens vej- og gaderum som levende og oplevelsesrige steder i byen, siger Anna Aslaug Lund.
Helt konkret skal PhD-projektet udmønte sig i redskaber, der gør det muligt for ingeniører, arkitekter, byplanlæggere og beslutningstagere i landets kommuner at sammentænke de æstetiske og tekniske aspekter ved klimatilpasning af byens veje og gader.
Grønne netværk og nye mødesteder
Hidtil har udvidelse af kloaknettet været den eneste løsning, når det gælder klimatilpasning i byer og håndtering af større mængder regnvand. Men på det seneste har landskabsbaseret regnvandshåndtering vist sig som brugbart alternativ eller supplement til kloakudvidelse og andre vandtekniske anlæg.
Landskabsbaseret regnvandshåndtering betyder, at man udnytter byens landskab til at transportere eller absorbere den regn, som falder på terræn. For eksempel ved at plante træer, behandle terrænet og bruge belægningstyper, som vand kan trænge igennem samt ved at reducere mængden af overflader med beton og asfalt.
Rum for regn-projektet vil se på, hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering foruden at transportere og absorbere regnvandet også kan binde grønne områder i byen bedre sammen og derigennem danne grønne netværk. Netværk, hvor det rekreative byrum ikke kun er en destination, men også er en måde at bevæge sig gennem byen på. Projektet vil undersøge, hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering kan danne grundlag for nye mødesteder, aktivitetspladser og sociale udvekslingszoner på byens veje og gader og på den måde skabe merværdi i et byområde.
Derudover vil projektets sammensætning af samarbejdspartnere, som dækker et bredt, tværfagligt vidensfelt være med til at sikre, at der allerede fra forskningsprojektet begyndelse tænkes i, hvordan man kan skabe synergi mellem klimatilpasning og bæredygtig byudvikling.
Projektleder i Realdania, Anne-Mette Gjeraa siger:
- Frem mod 2020 skal vi i Danmark investere op mod 40 milliarder i klimatilpasning. Derfor er det vigtigt, at investeringerne kommer flest muligt til gode og bidrager til at skabe værdi for byerne og deres borgere. Der er behov for at finde konkrete løsninger på, hvordan vi kan bruge investeringerne som løftestang for udvikling af byer og byrum. Hvis man fra starten ikke bare tænker i kloakrør og vandtekniske anlæg - men i helheder - vil det være relativt billigt at tilføre ekstra elementer, så projekterne både fremme klimatilpasning og livskvalitet. Vi se frem til, at forskningsprojektet giver nogle svar på, hvordan man konkret kan gøre dette.
