23948sdkhjf

Ejendomsudvikler får grønt lys: Omdannelse af tidligere hospital til hotel er et skridt nærmere

En udbygget tagterrasse og nye glasoverdækninger langs facaderne er blandt de dispensationer, som byråd har givet til hotelomdannelse i Hornbæk

Helsingør Byråd har givet grønt lys til flere dispensationer i forbindelse med omdannelsen af et hospital til femstjernet hotel i Hornbæk. 

Det skriver Helsingør Dagblad

På et møde mandag aften er der ifølge det lokale medie givet dispensation til blandt andet en udbygget tagterrasse og nye glasoverdækninger langs facaderne.

Det er Copi Group, der har købt det tidligere Fysiurgisk Hospital ved havnen i Hornbæk, som oprindeligt blev opført som badehotel i 1935. 

Ambitionen for omdannelsen er et femstjernet hotel med 70 værelser, restaurant, spa-område og skybar på den udbyggede tagterrasse.

Ifølge Jens Bertram (K) ligger de dispensationer, som ejendomsudvikleren har ønsket, "inden for, hvad der er ret og rimeligt". Det samme mener Jørgen Bodilsen fra Enhedslisten.

- Det er ikke så voldsomme ting, som de spørger om, siger Jørgen Bodilsen til Helsingør Dagblad. 

Ifølge COPI Group er planen en åbning af hotellet i sommeren 2025.  Det skal drives af firmaet IHA, som også styrer Hotel d'Angleterre i København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093