Sønderjysk opgave til Årstiderne Arkitekter
Tegnestuen har netop vundet renovering og udbygning af Tønder Sport- & Fritidscenter - et projekt til i alt 41,7 mio. kr.
Tegnestuen står også bag vinderforslaget til den kommende om- og tilbygning af Tønder Sport- & Fritidscenter. Der er tale om et projekt til i alt 41,7 mio. kr., hvor to eksisterende haller renoveres og ombygges, mens en tredje udvides til 1700 m2 med mobile vægge, nye omklædningsrum og depoter.
Derudover får centret en ny tilbygning; Torvet, med køkken, café samt en række øvrige administrative faciliteter.
Arkitektkonkurrencen krævede ikke udarbejdelse af et konkret forslag. Hvordan de kvadratmetermæssige udvidelser og ombygninger kommer til at se ud, arbejder projektvinderne hos Årstiderne Arkitekter nu på fuld tryk med at finde ud af. Første etape af renoveringen af skal efter planen stå klar til indvielse medio 2014.