23948sdkhjf

59 nye rækkehuse i Aarhus-bydel

Efter sommerferien indledes byggeriet af ”Fredensborgparken” i Stavtrup. Ambitionen er at skabe et eksempel på 'fremtidens boligform', som den kan se ud i større danske byer.
Et parcelhuskvarter, der kombinerer det at bo i storbyen med nærhed til store, åbne grønne arealer, er på vej i Aarhus-bydelen Stautrup.

Det nye boligområde hedder ”Fredensborgparken” og er opdelt i to faser på henholdsvis 27 og 32 boliger. Fra de højest beliggende huse bliver der udsigt over Brabrand Sø, Aarhus by og over Århus Bugten.

Bygherren, et selskab, ejet af byggevirksomheden Danhaus A/S, Esbjerg, og Reka Gruppen A/S, har allerede fået flere henvendelser fra interesserede købere.

- Det er enestående at kunne opføre rækkehuse midt inde i et udbygget parcelhuskvarter – få minutter fra Aarhus centrum. Her får interesserede købere både deres eget hus, en mindre og overkommelig have, tryghed ikke mindst for børnene, adgang til grønne områder, og en rigtig god skole. Projektet kombinerer det bedste fra en lejlighed i byen med eget hus, siger direktør Jesper Kristensen, Reka Gruppen.

Direktør i Danhaus, Johannes W. Schmith, forventer, at projektet vil tiltrække opmærksomhed fra fra yngre familier med mindre børn og lejlighed i det centrale Aarhus samt fra seniorer med ønske om en mindre bolig.

- Vi er overbeviste om, at de yngre købere er ressourcestærke, og at de går op i både børn og karriere. De tilhører en generation, der stiller krav – de er kritiske og vil have en perfekt bolig, som de selv kan sætte præg på, fordi de har muligheden. Stavtrup er desuden et eftertragtet og attraktivt område med kort afstand til karrierejobbet inde i landets næststørste by. Afstanden i ”fugleflugtslinje” er kun seks kilometer, altså få minutter, siger Johannes W. Schmith.

Arbejdet med opførelsen af de første rækkehuse går i gang, så snart de sidste tilladelser er på plads, forventeligt efter sommerferien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112