23948sdkhjf

Generationsskifte i Torntoft & Mortensen

Tømrer- og entreprenørfirmaet i Horsens har fået nye medejere. Samtidig har man sat gang i et generationsskifte.
Det skriver hsfo.dk.

Torntoft & Mortensen har fået nye medejere, idet Johan Anditsch og Peter Torntoft har solgt deres andele i tømrer- og entreprenørfirmaet.

Michael Jacobsen, der tidligere har ejet en række Ide Møbler-forretninger, har købt sig ind i firmaet, hvor han overtager Johan Anditschs plads som medejer.

Gang i glidende generationsskifte
Ny medejer er også Svend Torntoft, der har været ansat i firmaet i tre år. Han har overtaget sin far, Peter Torntofts, andel i firmaet. Peter Torntoft er dog stadig at finde i firmaet.

- Der er tale om en naturlig udvikling og et glidende generationsskifte. Peter har rundet de 60 og mente, at det var et godt tidspunkt at sælge sin andel, men ønsker her og nu på ingen måde at drosle ned på det daglige arbejde, fortæller Ole Mortensen til hsfo.dk.

Ejerskabet er nu fordelt med 40 procent til Michael Jacobsen, 40 procent til Ole Mortensen og 20 procent til Svend Torntoft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093