23948sdkhjf

Fremtidige planer for Flodbyen tager form: Havnehistorie bevares

Byrødderne i Randers siger ja til næste skridt i aftale, som skal hjælpe udviklingen af Flodbyen Randers på vej

Endnu en hindring på vejen mod at udvikle havnearealerne i Randers til den store nye bydel "Flodbyen Randers" er blevet ryddet af vejen.

Byrådet i Randers Kommune har godkendt en aftale i forbindelse med planerne for bygningen "Pakhuset" på havnen i Randers, som AP Ejendomme i september indgik en købsaftale om.

Pakhus-handlen er dog betinget af flere forhold. Eksempelvis har byrådet skullet godkende, at fristen for at sætte bygningen i stand kan udskydes, så det kan ske, når AP Ejendomme udnytter en byggepligt i området og ikke inden den oprindelige frist ved udgangen af 2023. Den godkendelse er altså nu kommet.

- Det er enormt vigtigt for udviklingen af Flodbyen, at der er enighed om Pakhuset og med byrådets godkendelse af aftalen, så har vi et fælles fodslag for, hvordan fremtiden skal være for Pakhuset, som vi overtager fra den 1. januar 2026, siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, i en pressemeddelelse.

- Vores planer er at istandsætte og bevare bygningen og bevare den i kombination med vores tildelte byggefelt, hvor der primært skal opføres boliger, uddyber han.

Med godkendelsen har Randers Kommune forpligtet sig til at leje bygningen af AP Ejendomme i mindst tre år fra den 1. januar 2026. Hermed vil man understøtte udviklingen af den nye bydel og sikre sammenhæng til byrummet "Flodlejet", som Randers Kommune realiserer med støtte fra Realdania.

En af havnens ældste bygninger

”Pakhuset” er en af de ældste bygninger og et samlingspunkt på havnen i Randers. Bygningen har siden 1998 været ejet af Hans Christian Møller, der blandt andet driver virksomhed med engrossalg af fisk, fiskerestaurant og selskabslokaler.

Aftalen mellem AP Ejendomme, Flodbyen Randers P/S og Randers Kommune sikrer rammerne for, at bygningen kan bevares. Sammen med bygningen Kulholmsvej 2, hvor der i dag er restaurant, kan det være med til at bevare spor af industri- og havnehistorien i det nye byområde.

Den præcise udformning af AP Ejendommes byggeri og principperne for bevaring af Pakhuset afventer den forestående lokalplanproces. 

Fra omkring 2030, når AP Ejendomme forventer at realisere sin byggepligt, vil de renoverede lokaler i Pakhuset blive udlejet på markedsvilkår til restaurant, erhverv eller øvrige former for udadvendte funktioner.

Flodbyen

  • Arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers består af Randers Kommune (49 pct.) og AP Ejendomme (51 pct.), som er AP Pensions ejendomsselskab.
  • Det samlede areal til byudvikling i selskabet omfatter et grundareal på 245.000 kvm med en forventet samlet byggeret jf. udviklingsplanen på 170.000 etagemeter. Der bliver bygget blandede boliger til 7000-8000 mennesker.
  • Etape 1 omfatter et grundareal på cirka 99.000 kvm med en forventet samlet byggeret på cirka 51.000 etagemeter, og er opdelt i tre deletaper, der består af Brotoften, Busterminalen og Bolværksgrunden. Udviklingsperioden for etape 1 forventes at være fra 2022 til ca. 2030.
  • Etape 2 omfatter et grundareal på cirka 145.000 kvm med en forventet samlet byggeret på 119.000 etagemeter, og er opdelt i fire deletaper, der består af Toldbodgade Vest, Toldbodgade Øst, Nordhavn Vest og Nordhavn Øst.
    Udviklingsperioden for etape 2 forventes at være fra ca. 2030 til 2050.
  • AP Ejendomme får efter lokalplanlægning og byggemodning i selskabet købepligt til 45.200 etagemeter (27 pct.) og køberet til yderligere 39.400 etagemeter (23 pct.) fordelt på de 2 etaper. De resterende byggeretter i selskabet sælges til andre udviklere og investorer.
  • Rådgivere for selskabet bliver Niras, Grandville og Sleth.
  • Randers Kommune har forpligtet sig til at have opført Klimabroen i 2030, da den er en forudsætning for, at anden etape af Flodbyen kan sættes i gang. VVM-undersøgelsen forventes igangsat i 2023/24.
  • Randers Kommune forventer selv at opspare omkring 300 mio. kr. til broen, som vil koste 450-550 mio. kr. De resterende midler skal findes via statstilskud eller lån. Skulle Klimabroen mod forventning ikke blive en realitet i 2030, skal Randers Kommune betale en bod til AP Pension.

Kilder: Randers Kommune og AP Pension

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109